FCK-træneren er ærgerlig over, at det ikke blev til scoringer i Hviderusland.
Med 0-0 i udekampen mod BATE Borisov er FCK favoritter til at gå videre, men træner Ståle Solbakken er alligevel ikke helt tilfreds med resultatet.
- 0-0 er et okay resultat, men det er ikke perfekt for os, for hvis man skal spille uafgjort på udebane, så er 1-1 endnu bedre på grund af reglen om udebanemål, siger den norske træner til klubbens hjemmeside.
Han er dog tilfreds med spillernes præstation på den svære bane, men han ved samtidig godt, at intet er afgjort inden returkampen i Parken.
- Men alt i alt er det en flot gennemført kamp mod en svær modstander. De søgte hele tiden at udnytte, hvis vi havde for stor afstand mellem kæderne, og når vi mod slutningen kommer frem til flere og flere chancer, er det ikke fordi de bliver trætte, men simpelthen fordi de satser mere frem ad banen for selv at score. Så jeg forventer, at det bliver lige tæt og lige i returkampen i Parken, fortæller Ståle Solbakken.
Han får opbakning fra Martin Vingaard, der også gerne havde set FCK på måltavlen.
- Vi har jo klart de største chancer, og selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke kan score. Vi får mange kontraer i 2. halvleg, for der bliver mere plads, når de kommer mere frem på banen for at score, men vi havde også i baghovedet, at det skal afgøres over to kampe, siger Vingaard til FCK's hjemmeside.









jeg en ældre herre der har gået til fodbold i 75 år i gamle dage sagde man altid at kunde man spille uafgjort på udebane og vinde kampene hjemme så kunde man blive mester i sit land så dengang vilde man være henrykt for uafgjort ydermere var ståle inde på inden kampen at de var jævnbyrdige så det var såmænd ikke så dårligt
med uafgjort hør en god historie hfkrosen1.dk
kan fck ikke internationalt, scorer den russiske bjørn 1 mål så skal fck have scoret 2-3 mål score de 2 er det farvel igen til fck.
Hmm undre mig lidt at du siger at FCK som sædvanlig ikke kan internationalt. De sidste 4 år har de spillet med i et europæisk gruppespil og de seneste to gange er de også gået videre fra dette og har derfor spillet europæisk efter nytår.
Man kan så diskutere frem og tilbage om de skulle have vundet igår men der er nok pænt spredte meninger. Enig i at det havde været en kæmpe fordel med et udebane mål og at kampen ikke var særlig velspillet men dermed at konstatere at de igen i år ikke kan internationalt viser bare at du enten ikke har gidet at tjekke op på deres europæiske resultater gennem de sidste par år eller at du har en trang til at snakke dårligt om FCK efter en enkelt knap så god indsats i en europæisk udekamp.
FCK er på ingen måde sendt ud af turneringen og efter kamoen igår må jeg sige at hvis fck lige kommer et gear mere op og score på en eller flere af deres store chancer er jeg overbevist om at BATE nok skal blive slået over 2 kampe.