AaB havde ikke de store problemer med Skovbakken og tog en sejr på 3-0 med hjem.
AaB gik onsdag videre i DBU Pokalen, da Superliga-holdet ude vandt 3-0 over Skovbakken fra 2. division Vest.
Den nyslåede landsholdsspiller Nicklas Helenius bragte nordjyderne foran efter en halv times spil på Vejlby-Risskov Stadion, og Kenneth Emil Pedersen fordoblede føringen kort før pause på en helflugter.
Anders Due slog i 2. halvleg sejren fast efter oplæg fra Jeppe Curth.
AaB har vundet turneringen en enkelt gang - i 1970 - men de har til gengæld tabt finalen hele otte gange, hvilket er rekord.










