De danske herrehold i EHF Cuppen og Pokalvindernes Cup har fået en fornuftig lodtrækning til tredje runde i turneringen.

I EHF Cuppen skal BSV Bjerringbro-Silkeborg møde det bulgarske hold Lokomotiv MB Varna, mens Århus GF skal op imod det italienske mandskab Pallamano Conversano. Århus har hjemmebane først, mens BSV starter ude.

KIF Kolding, der deltager i pokalvindernes Cup skal møde det serbiske mandskab RK Partizan. Første kamp spilles i Kolding.

- Selvfølgelig er det altid bedst at afslutte hjemme, men det kan man jo ikke selv vælge. Det bliver hårdt fysisk, men det er en OK lodtrækning for os, siger Kolding-træner Thomas Sivertsson til haandbold.com.

Også BSV-træner Carsten Albrektsen og Århus GFs vikartræner for sygemeldte Erik Veje Rasmussen udtrykker over for hjemmesiden tilfredshed med deres lodtrækning.

Kampene i tredje runde spilles i weekenden 15.-16. november med returkampe ugen efter.



 

Send til en ven


Tak fordi du tipper om indhold på sporten.dk.

Du kan sende til flere ved at indtaste flere email-adresser med komma i mellem. Dog max 10 forskellige.