De forsvarende europamestre følger EM-manuskriptet efter kvartfinale-sejr over tamme franskmænd.
Det er en årgang, man om et halvt århundrede stadig vil tale om.
Opdyrket på de absolut fineste græstæpper. Kælet for og forfinet helt ned i detaljen. Det er ikke en Rioja-vin, der er tale om men derimod det spanske landshold. Men hvis det spanske landshold var en vin, ville hver en slurk være præcis så smagsrig og yndefuld som forventet.
For det er et landshold, der i den grad lever op til forventningerne. Efter EM-triumfen for fire år siden vandt de som spået VM i Sydafrika, og nu følger de manuskriptet til punkt og prikke med en semifinaleplads. Her møder de Portugal.
Det har været uden pomp og pragt. Det har ikke været med knald fra champagnepropper. Det har været som den solide vin, der smager, som den dufter.
2-0 sejren over Frankrig lørdag på Xabi Alonsos hovedstødsscoring i første halvleg og straffesparks-mål i anden halvleg går ikke over i historien som nogen stor fodboldoplevelse. Dertil var spanierne for sikre i pasningsspillet og for dominerende i boldbesiddelsen. Franskmændene havde nærmest opgivet på forhånd og parkeret bussen helt nede i eget felt, og landstræner Laurent Blanc droppede endda den offensive sprællemand Samir Nasri til startopstillingen
Frankrigs mere defensive start-ellever spillede også som papiret udtrykte opstillingen. Afventende og uden den store lyst til at tage initiativet. Bare håbefuld på en spansk opspilsfejl der kunne give en kontrachance.
Men bortset fra enkelte gode løb fra Franck Ribéry i anden halvleg og et farligt frispark i første halvleg, så havde Frankrig intet at komme med offensivt.
Spanien derimod tog endnu en vigtig bid af et stykke fodboldhistorie. Det spanske landshold havde på intet tidspunkt tidligere i historien vundet over Frankrig i en betydende fodboldkamp.
Det var den statistik, som franskmændene før kampen satte deres lid til. Det var den statistik, som gjorde spanierne lidt nervøse for, at det kunne gå galt, selv om de vidste, at de ville være overlegne med bolden.
Men landstræner Vicente del Bosque havde forberedt de spanske spillere optimalt på deres franske modstander, hvor de især i første halvleg leverede glimrende fodboldspil og i perioder kørte bolden rundt i over et minut uden en eneste fransk boldberøring.
Og så havde man Xabi Alonso som den helt afgørende faktor med en smuk hovedstødsscoring og så det afgørende kølige straffespark kort før tid i sin landskamp nummer 100.
Del Bosque satsede for anden gang under slutrunden på en opstilling uden en decideret frontløber og i stedet med Cesc Fabregas som en falsk nier.
Dét eksperiment var uden den helt store succes, og Spanien mangler tydeligt den kolde afslutter, man under EM i 2008 og VM i 2010 havde i David Villa, der har været skadet i et halvt år.
Fernando Torres har trods to scoringer ikke været løsningen, men del Bosque har ikke turde satse på den internationalt urutineret Bilbao-angriber Fernando Llorente, og derfor tyede han atter til Fabregas.
Spanien er nu tættere på et historisk hattrick af titler, som ingen andre nationer nogensinde har lykkedes med. Dyrket på en stamme af Barcelona- og Real Madrid spillere. Knap så sublimt spillende som de to spanske giganthold. Men det er stadig meget svært at se Spanien blive stoppet før finalen, hvor måske Tyskland er de eneste, der kan udfordre storfavoritterne.
