OB føler sig fradømt sejr i Brøndby

 

Print | Send | Del

 

OB-træner Lars Olsen og hans spillere forlod Brøndby Stadion med tydelige frustrationer på grund af "fejlagtige" dommerkendelser, der kostede sejren.

Frustrationerne var store, da spillerne fra OB forlod Brøndby Stadion, efter at holdet satte en 2-0-føring over styr i Superliga-kampen, der endte 2-2.

Træner Lars Olsen mente, at Brøndby var blevet tilgodeset med flere tvivlsomme dommerkendelser.

- Det er ærgerligt, at fire situationer skal afgøre denne kamp, sagde Lars Olsen, da han evaluerede det dramatiske opgør.

- Først får Peter Utaka annulleret et mål for offside i første halvleg. Det var forkert. Derudover er der tre straffespark, hvor kun det ene bliver dømt, nemlig det til Brøndby, mens vi bliver snydt to gange, forklarede OB-træneren.

- Det er ærgerligt, gentog Olsen.

Hvis Lars Olsen lignede en deprimeret mand, så så ansigtsudtrykkene endnu mere triste ud blandt hans spillere, der kunne berette om flere tvivlsomme situationer.

- Ved deres andet mål tager Remco van der Schaaf bolden med hånden. Jeg er lidt frustreret lige nu, sagde Anders Møller Christensen, der var bange for at udtrykke sig i for hårde vendinger.

- Vi skal passe på, hvad vi siger, for så kommer der nok et disciplinærudvalg efter os. Men de får lidt hjælp, konstaterede forsvarsspilleren med tydelig underdrivelse.

Hans Henrik Andreasen, der efter en halv time bragte OB foran med 1-0 på et frispark, var enig.

- Det er nogle vigtige kendelser, der bliver lavet, og de har stor betydning for resultatet. Jeg må sige, at på nogle områder, er jeg ikke tilfreds, fortalte Andreasen.

Også målmand Roy Carroll var frustreret efter den uafgjorte kamp, da han efter pausen blev overdænget med lightere.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225