Maze nød at vinde på en halvdårlig dag

 

Print | Send | Del

 

Michael Maze er blandt de sidste 16 ved VM i bordtennis efter overbevisende sejr i tredje runde. Nu venter verdensranglistens nummer 50.

Michael Maze måtte slide for det, da han fredag spillede sig i ottendedelsfinalerne ved VM i bordtennis. Den danske bordtennisprofil slog kroatiske Andrei Gacina med 4-1 i sæt.

- Man er glad, når man vinder og har spillet godt, men man er endnu gladere, når man vinder efter ikke at have spillet så godt. I dag er jeg meget glad, sagde Maze efterfølgende i en pressemeddelelse, hvor han også roste sin modstander, der vandt første sæt af kampen.

- Han spillede godt, og jeg havde det svært i starten. Jeg brænder for mange i de første sæt, hvor han får sat boldene godt. Han er en god spiller med gode server og god forhånd. Heldigvis vinder jeg det vigtige tredje sæt, og jeg er glad for at vinde femte sæt efter at have brændt fire matchbolde. Ellers var det blevet svært, vurderede han.

Sætcifrene i kampen lød på 9-11, 11-8, 11-9, 11-3 og 12-10. I ottendedelsfinalen skal Maze nu møde grækeren Gionis Panagiotis, der ligger nummer 50 i verden. En spiller med en defensiv stil, som Maze har mødt to gange tidligere og slået begge gange, men ifølge bordtennisunionens sportschef, Peter Sartz, kan det blive en vanskelig opgave.

- Det bliver en svær kamp for Maze. Det er jo en helt anden spillestil i morgen mod en defensiv spiller, som har spillet fantastisk godt ved VM, lyder hans vurdering.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225