• Der er kamp om bolden, efter Saints har lavet et kort onside-kick. En detalje i Super Bowl-finalen, der fik afgørende betydning. Foto: SCANPIX DENMARKDer er kamp om bolden, efter Saints har lavet et kort onside-kick. En detalje i Super Bowl-finalen, der fik afgørende betydning. Foto: SCANPIX DENMARK

Lille spark - stor virkning

 

Print | Send | Del

 

Læs også

Super Bowl blev afgjort med et slattent men indstuderet overraskelses-angreb

Det plejer at være de dybe, præcise kast eller det lange løb, der tiltrækker sig størst opmærksomhed i amerikansk fodbold. Men i den 44. Super Bowl var "dagens detalje" et slattens kickoff over 12 yards, der skulle vise sig at have meget mere potens, end det først så ud til.

Situationen opstod ved starten på anden halvleg. New Orleans Saints punter Thomas Morstead skulle sparke perioden i gang, men i stedet for at hamre den ovale kugle ned i den anden ende af banen for at give modstanderen det dårligst tænkelige udgangspunkt til et modangreb, tjattede punteren bolden de få yards frem ad banen.

Det lignede en skævert, men det var helt bevidst og noget, Morstead havde fået ordre på. Og det overraskede i høj grad Colts-spillerne.

Læs også: De nye NFL-stjerner er fundet

Meningen med det korte spark er, at holdet, der giver bolden op, håber at erobre den løse bold og dermed bevare bolden på egne hænder. Men taktikken er yderst risikabel, da man let kan ende med, at modstanderen i stedet fårr bolden faretruende tæt ens baglinje, og tricket bruges derfor oftest, når et hold er virkelig desperat til sidst i en kamp.

Men Saints-træner Sean Payton foretog skaktrækket helt bevidst for at ryste modstanderen.

Læs også: Kæmpe bliver første NFL-kineser

- Hele ugen har vi trænet det onside-kick, og i pausen sagde jeg til drengene: Vi gør det. Vi åbner anden halvleg med dette spark, og det bliver et godt spil, sagde Sean Payton efter kampen ifølge Reuters.

- Det var godt sparket af Thomas, og vores folk på banen gjorde et godt stykke arbejde med at få det til at se ud som om, vi ville lave et normalt kickoff, tilføjede cheftræneren, der med tilfredshed kunne se, at Saints fik det optimale ud af tricket.

Det lykkedes at både at bevare bolden på egne hænder, og angrebet blev med det samme vekslet til en touchdown og et ekstra point. Så fra at være bagud 6-10 kom Saints pludselig foran 13-10 på den detalje.

Læs også: Se Texas Stadium sprænge i luften

Den lille fidus fik stor betydning for kampens forløb. Det mente i hvert fald træner for Indianapolis Colts Jim Caldwell.
- De gjorde helt klart et godt stykke arbejde med det lille spark, og det, at de løb direkte ned og scorede, ændrede kampens momentum, sagde den skuffede Colts-træner.

Det tabende holds safety Melvin Bullitt kunne kun være enig.

- Vi taler altid om de små ting, der gør forskellen, og det var en lille ting, der havde enorm betydning. Hvis vi havde fået fat i den bold, kunne kampen have udviklet sig helt anderledes, sagde han.

Læs også: NFL-stjerne skrotter brystbombe

Saints-træner Sean Payton havde også held med at gå efter en såkaldt two point conversion efter en touchdown, endnu en risikobetonet manøvre, som træneren slap fra med held. Og netop denne risikovillighed er typisk for Payton. Og for New Orleans Saints, sagde holdets quarterback Drew Brees.

- Det er sådan, vi er. Vi spiller med en meget aggressiv mentalitet, og vi spiller med masser af selvtillid. Vi gik ind til denne kamp vel vidende, at vi var nødt til at løbe en vis risiko for at have en chance for at vinde. Vores cheftræner er ikke bare en offensiv guru, en fyr der dygtig til at kalde de rigtige spil, og som gør det aggressivt og med stor selvtillid. Han er også en fyr, der kan overføre alle de kvaliteter til os spillere, sagde Drew Brees ifølge Reuters.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.