FCK sælger Ailton til cypriotiske Apoel

 

Print | Send | Del

 

FCK-angriberen Ailton Almeida er et mulehår fra at skifte til cypriotiske Apoel. De to klubber er enige om transfersummen, meddeler den københavnske klub.

Ailton Almeida har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp for FC København.

Klubben oplyser således på sin hjemmeside, at man mandag aften er blevet enige med cypriotiske Apoel om transfersummen for brasilianeren.

Det var netop Apoel, der i sidste sæson slog FCK og Ailton i kvalifikationen til Champions League.

Angriberen mangler blot at forhandle sine personlige vilkår på plads samt bestå det obligatoriske lægetjek for at skiftet er en realitet.

- Det har ikke altid været nemt for Ailton at indfri de tårnhøje forventninger, der har været til ham i F.C. København, siger FCK's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Men ikke mange fodboldspillere opnår at vinde tre mesterskaber på fire år. Ailton har sin store andel i de mesterskaber, og særligt husker jeg mesterskabet i 2009, hvor Ailton i forårsmånederne havde sin helt egen klasse og tryllebandt alle fodboldelskere i Danmark.

Ailton rejser på den måde ikke med til F.C. Københavns udebanekamp i Champions League-kvalifikationen onsdag mod Bate Borisov fra Hviderusland. I stedet tager han tirsdag til Cypern for at forhandle sine personlige vilkår på plads og gennemgå lægetjekket.

Ailton har spillet 139 kampe og scoret 37 mål for F.C. København siden sin debut i februar 2007.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.