FCK husker stadig fiaskoen på Cypern

 

Print | Send | Del

 

FC København møder onsdag aften hviderussiske Bate Borisov i kvalifikationen til Champions League. FCK'erne vil undgå sidste sæsons fiasko på Cypern.

Sidste sæson glippede FC Københavns Champions League-drømme, da holdet overraskende tabte samlet til cypriotiske Apoel. Det vil FCK'erne gøre alt for ikke gentager sig mod hviderussiske Bate Borisov, som holdet gæster onsdag aften i denne sæsons kvalifikation til Champions League.

- Kommer vi til at stå i en lignende situation i fremtiden, måske allerede mod Bate, tror jeg, vi vil være bedre til at håndtere det, så på den måde har Apoel-nedturen gjort os stærkere. Denne gang skal det fandeme ikke få lov til at glippe, siger Mathias "Zanka" Jørgensen til Ekstra Bladet.

Anfører Hjalte Nørregaard husker også stadig 1-3-nederlaget på udebane til Apoel, efter FCK ellers havde vundet første opgør 1-0 i Parken.

- Den kamp fylder stadig. Vi var så tæt på og alligevel så langt fra. Det er noget, der altid vil følge en, at man snublede lige inden målstregen. Skuffelsen er væk, men oplevelsen af den kamp på Cypern vil jo altid være der, forklarer den centrale midtbanespiller.

Heller ikke træner Ståle Solbakken har glemt det samlede nederlag, som sendte FCK ud af fineste europæiske selskab.

- Den øjeblikkelige skuffelse var nok den største i min karriere, men jeg havde gjort et mentalt forberedelsesarbejde for mig selv, for jeg vidste, at det kunne gå galt, siger Ståle Solbakken.

Hvis FCK vinder samlet over Bate Borisov, så venter endnu en kvalifikationsrunde mod en endnu ukendt modstander, før holdet er videre til selve gruppespillet i Champions League.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225