Farvel til en sejlende plageånd

 

 

 

Print | Send | Del

 

Briten Ben Ainslie har sejlet sit sidste OL. Dermed tager sejlsporten afsked med en personlighed, der rent sportsligt har skrevet sig ind i historien som den største, men som efterlader sig et hav af fjender, heriblandt den danske sejler Jonas Høgh-Christensen

Efter fem OL-medaljer i træk er det slut. Den 35-årige sejler Ben Ainslie har officielt meddelt, at han ikke stiller op til de Olympiske Lege i 2016 i Rio.

»Ked af at annoncere Olympisk-tilbagetrækning, men det har været en fantastisk tur, og jeg bliver nødt til at sige tak til alle dem, der hjalp med at gøre det muligt,« skrev Ben Ainslie på sin Twitter-profil i går formiddags.

Ainslie nåede i sin karriere at vinde tre guld-medaljer ved OL i finnjollen, og henholdsvis sølv og guld i laseren. En forrygende præstation, men normalt ville en britisk sejlers farvel til sporten ikke vækker synderligt meget interesse i Danmark. Det ændrede sommerens OL i London dog på.

Her lærte den danske sportsinteresserede befolkning Ben Ainslie at kende, som en brutal sejler, der i en hidtidig uset grad harcelerede over en konkurrent. I dette tilfælde var der tale om den danske sejler Jonas Høgh-Christensen.

»Du kan spørge hvilken som helst person i sejlsporten om Ben Ainslie, og de vil fortælle, at han er et ekstremt konkurrencemenneske. Det har medført, at han ikke er et særligt behageligt væsen i konkurrencerne. Vi har absolut ikke med den gentleman på vandet at gøre. Ainslie ytrer sig og gør ting, som man ikke plejer at se, og derfor kalder mange ham også en bølle,« siger 31-årige Jonas Høgh-Christensen, der mærkede britens raseri i takt med at kampen om guldet spidsede til.

I en af sejladserne protesterede Jonas Høgh-Christensen og hollænderen Pieter-Jan Postma over Ben Ainslie, som tilsyneladende havde ramt mærket, da han rundede det. Det kostede Ainslie en strafvending, og selv om han i et anfald af raseri faktisk kom sejlede sig tilbage og overhalede Jonas Høgh-Christensen igen, så var Ainslie godt glad, da han kom i land, og beskyldningen om snyd hang i luften.

»Han og hollænderen rottede sig sammen og påstod at jeg ramte mærket, selv om jeg ikke gjorde det. Og det pissede mig virkelig af,« sagde Ben Ainslie til Telegraph og fortsatte.

»Jeg var ikke tilfreds med de fyre, og det sagde jeg til dem«.

Episoden omridser på glimrende vis dels, hvorfor Ben Ainslie i det hele taget er kommet så langt, og dels at han brød med sejlsportens forventede kodeks i sin karriere. En karriere, hvor Ainslie og Høgh-Christensen i øvrigt længe har kæmpet indædt mod hinanden, og hvor danskeren i en årrække har besat førstepladsen på verdensranglisten for finnjoller.

»Egentlig synes jeg det er synd, for det kendetegner ikke sejlsporten. Han er ikke særligt vellidt blandt mange sejlere, og det er ikke personligt, men han formår altid at have uenigheder med alle,« siger Jonas Høgh-Christensen, der måtte nøjes med OL-sølv bagved Ben Ainslie.

»Da han endelig fik guldet, ja så blev han selvfølgelig glad igen. Men det er jo folks sande karakter, der kommer til udtryk i pressede situationer, og Ainslie kunne ikke sætte sig ud over dommen. Faktisk var jeg ærgerlig over hele situationen, for jeg har altid haft meget respekt for ham, og han er den bedste sejler nogensinde rent sportsligt. Jeg vil bare stadigvæk sige, at Poul Elvstrøm er større, for han havde både det sociale, mentale og tekniske element med sig, og så udviklede han sejlsporten, skrev lærebøger, og var en god kammerat for alle. Det kan man ikke sige om Ben Anislie,« siger Jonas Høgh-Christensen, der alligevel ikke ville have mødt den britiske plageånd på vandet igen, for den danske sejler har allerede meddelt, at han har deltaget i sit sidste OL.

For Ben Ainslies vedkommende så skifter han nu fokus fra finnjollen og OL til en langt større båd og konkurrencen Americas Cup.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299