Chelsea uddeler bøllebank til Wigan

 

Print | Send | Del

 

Mestrene fra Chelsea slog lørdag Wigan med 6-0. Holdet fulgte dermed fornemt op på sidste uges sejr over West Bromwich, der også endte med tenniscifre.

Chelsea fortsatte lørdag den imponerende indledning på Premier League, da de forsvarende mestre slog Wigan med 6-0 på udebane. Facit efter to kampe: Seks point og en målscore på 12-0.

Nicolas Anelka og Salomon Kalou scorede to gange hver, mens Florent Malouda og Yossi Benayoun lavede et enkelt mål for et Chelsea-mandskab, der ellers blev sat under et voldsomt pres af Wigan i kampens indledning.

Kvalitet fornægter sig dog ikke, og derfor kunne Malouda efter 35 minutter skubbe en ripost over målstregen til 1-0 i det første vellykkede Chelsea-angreb.

Efter pausen overtog gæsterne fra London initiativet i kampen, og efter syv minutter havde Anelka øget Chelseas føring to gange til 3-0. Især Anelkas første scoring var en nydelse, da franskmanden flot blev serviceret af John Obi Mikel med en veltimet aflevering.

I de sidste 10 minutter kunne indskiftede Salomon Kalou med to mål øge til 5-0, inden Yossi Benayoun i overtiden gjorde ydmygelsen total for hjemmeholdet.

I sidste weekend åbnede Chelsea Premier League-sæsonen med en storsejr på 6-0 over West Bromwich, og dermed har holdet fået en perfekt start på titelforsvaret.

Tidligere lørdag vandt Arsenal med 6-0 over oprykkerne fra Blackpool. Manchester United, Liverpool og Manchester City skal først i aktion søndag.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225