• Foto: Ikke oplyst

Bookmakere lukkes ned til VM

 

Print | Send | Del

 

Det bliver muligt for den danske stat at lukke ned for de udenlandske bookmakere op til sommerens VM-slutrunde.

Danskerne kan ende med at kigge langt efter spil hos udenlandske bookmakere under sommerens VM-slutrunde i fodbold.

En passus i den nye spillelov, der delvist liberaliserer spillemarkedet i Danmark fra 1. januar 2011, gør det nemlig muligt for staten at blokere adgangen til udenlandske bookmakeres internetsider fra starten af juni og frem til årsskiftet, skriver Dagbladet Børsen.

Det betyder med andre ord, at Danske Spil kan få markedet for sig selv, når det går løs ved VM i Sydafrika - traditionelt en af de helt store spillemæssige trækplastre i branchen.

- Det er et voldsomt indgreb i markedet. På den ene side siger man, at man gerne vil lukke de udenlandske selskaber ind. Men man starter med at udelukke dem i over et halvt år. Det er stærkt problematisk i EU-retslig sammenhæng, og jeg har svært ved at se grunden til det, siger professor Søren Friis Hansen, ekspert i spillejura ved Syddansk Universitet, til Børsen.

Den konservative skatteordfører, Mike Legarth, var med til at vedtage den nye spillelov. Han konstaterer, at man med indgrebet blot håndhæver den nuværende lovgivning på området.

- Der er et monopol i dag, og de udenlandske bookmakere må jo ikke tilbyde spil i Danmark. Det er sådan set blot det forbud, man håndhæver, indtil vi får regler for det fra den 1. januar, siger han til Ritzau.

Den delvise liberalisering af det danske spillemarked betyder blandt andet, at spiludbyderne skal have en dansk licens for at udbyde spil. Samtidig skal bookmakerne betale 20 procent af deres spilleindtægter i afgift til staten.

Omkring 250.000 danskere spiller hvert år for cirka fire milliarder kroner hos udenlandske bookmakere.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.