Barcelona-sejr i VANVITTIG kamp!

 

 

 

Print | Send | Del

 

Tilskuerne på Riazor blev vidner til ni mål, rødt kort til Mascherano og hattrick af Messi, da Barcelona besejrede Deportivo la Coruña.

To uger uden klubfodbold har åbenbart været alt for meget for Deportivo la Coruña og FC Barcelonas fodboldspillere. De tørnede sent lørdag aften ind i hinanden i et sandt drama, da Barcelona vandt, og hold nu fast, med 5-4!

I kampen mellem de to spanske duellanter stod der allerede efter sølle 17 minutter 3-0 til udeholdet på mål af først Jordi Alba, siden Tello og dernæst Lionel Messi.

Så var den kamp ligesom lukket. Troede man.

Men et ukoncentreret Barcelona-mandskab uden styrmanden Xavi på banen fra start måtte erkende, at fuld fokus var en nødvendighed for at få alle point med hjem.

For efter 25 minutter gik Javier Mascherano ned i en tackling i feltet, og dommeren pegede på pletten.

Portugisiske Pizzi var sikkerheden selv og bragte med reduceringen troen tilbage i hjemmeholdet. Og ni minutter senere havde Alejandro Bergantiños reduceret yderligere efter et hjørnespark. Ved det spark så keeper Víctor Valdés bestemt ikke god ud.

Fem mål syntes ikke nok i første halvleg. I fint samspil mellem Cesc Fábregas og Lionel Messi fandt den spanske landsholdsspiller med en flot pasning mellem flere Deportivo-spillere den lille magiker fra Argentina. Målet til 4-2 satte Messi ind med sit højreben, da han udplacerede keeperen. Dommeren havde knapt nok fløjtet op til anden halvleg, da Deportivo igen skulle komme på måltavlen. På en frisparkschance i det 46. minut krøllede Pizzi sit andet mål ind helt oppe i krogen bag en flyvende Váldes.

Sjældent ender de dramatiske kampe i Spanien uden et rødt kort, og vi skulle da også blive vidner til et i denne. Kun to minutter efter Deportivos 3-4-mål takserede dommeren en albue fra Mascherano forsætligt, og med endnu et gult kort var det ud af banen med ham. En tvivlsom dom.

Fra nu af havde Barcelona-træner, Tito Vilanova, fået nok underholdning, og han benyttede alle sine tre indskiftninger, da kampen havde rundet en time - deriblandt bragte han rutinerede Xavi i spil. Heldigvis for Vilanova havde han beholdt Lionel Messi på banen, og topscoreren tog bolden i egne fødder og driblede med et kvarter tilbage af kampen mod mål. Trods flere forsøg på at stoppe ham lykkedes det ikke, og verdens bedste spiller bankede bolden, denne gang med sit venstreben, i det lange hjørne til 5-3 til Barcelona.

Endnu en gang ville Deportivo ikke smide håndklædet, og de fik hjælp fra Barcelonas Jordi Alba til scoring nummer fire for deres vedkommende. Venstrebacken lobbede på flotteste manér i en bue et indlæg over sin egen målmand, og det skulle vise sig at blive sidste scoring i denne målfest. I slutminutterne satsede hjemmeholdet alt og trak blandt andet keeperen med frem ved standardsituationerne, men topholdet fra Barcelona reddede stormen af og tog hjem med de tre point.  

Barcelona kan stadig kalde sig ubesejrede i denne sæson og topper La Liga med 22 point. 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245