En lockout truer NHL, hvor klubber og spillere er rygende uenige om en ny overenskomst
Lige nu holder ishockeyfans verden over – men især i Nordamerika - vejret. Der skal forhandles ny overenskomst i National Hockey League (NHL), og det er kun syv sæsoner siden, at et helt hockeyår (2004-05) blev revet ud af kalenderen, da parterne ikke kunne blive enige om en aftale. Alle husker, hvordan det var at skulle undvære NHL en hel sæson, og fansene frygter, at det sker igen, for parterne er langt fra hinanden.
Linjerne er trukket kraftigt op i den nordamerikanske ishockeyverden. På den ene side står NHL og klubejerne med kommisær Gary Bettman i spidsen, og på den anden side står spillerne, der har spillerforeningen NHLPA og direktør, Don Fehr, til at forhandle for sig.
I bund og grund handler tvisten om penge, og hvordan man fordeler dem.
For at forstå den nuværende strid må man kende lidt til konflikten fra 2004-05. Dengang fik NHL blandt andet indført et relativt strengt lønloft, 24 procents lønnedgang på alle eksisterende kontrakter og en overskudsdeling, der var afhængig af indtægter og lønninger.
Et af de store problemer i ligaen er, at klubberne eksisterer på meget forskellige vilkår. Otte-ti rige klubber har ingen problemer med at tjene penge, nogle klubber får kun lige tingene til at løbe rundt, mens nogle klubber er underskudsforretninger (f. eks. Mikkel Bødkers Phoenix Coyotes, som de seneste år er blevet drevet af ligaen, mens man har ledt efter en ny ejer til klubben).
Nu vil klubberne have spillernes del i indtægterne sat ned, ligesom en større del af lønnen skal indgå i overskudsdelingen, mens spillerne bl.a. vil have de rige klubber til at bidrage mere til festen ved at omstrukturere indtægtsdelingen.
I den overenskomst, der udløb natten til lørdag, får spillerne 57 procent af indtægterne. Det er steget fra 54 til 57 procent, siden man indgik den seneste overenskomst. I samme periode er ligaens samlede indtægter vokset fra 2,2 til 3,3 milliarder dollar.
I første omgang ville klubberne sætte spillernes andel ned til 43 procent. Det tal er efter sigende blevet lidt højere siden da, men meldingerne er, at klubberne ikke vil gå over 50 procent, og derfor tyder meget på, at parterne stadig er meget langt fra hinanden.
I 2004 havnede sympatien fra fans og medier hurtigt hos klubberne, blandt andet fordi man ikke kunne forstå, hvorfor spillerne var så meget imod et lønloft. Men i år, hvor ligaen står over for sin tredje lockout under NHL kommissær Gary Bettman (den første var i 1994-95), lader det til, at sympatien i højere grad ligger hos spillerne.
Via især Youtube og Twitter har fans og spillere udtrykt ønske om at undgå en lockout.
Fans har arrangeret protester og truet med at boykotte alle firmaer, der har forbindelse til klubejerne for derved at ramme dem på pengepungen.
Til gengæld er der også en del, der mener, at klubber og spillere er grådige, mens ’almindelige mennesker’ kæmper for at overleve økonomisk.
Det er da heller ikke kun klubejerne, der vil blive ramt økonomisk, hvis sæsonen ikke kommer i gang. Ifølge Boston Business Journal tjener restauranter, sportsbarer og merchandise-sælgere tæt på en million dollar på en hjemmekamp med Boston Bruins.
Det er penge, der ikke kan tjenes ind på anden vis, og det vil i sidste ende gå ud over eksempelvis tjenere og bartendere. NHL har, siden forhandlingen begyndte, slået fast, at man vil effektuere en lockout, hvis man ikke har fået en ny aftale på plads ved midnat i aften amerikansk tid.
