AaB bakker op om udskældt træner

 

Print | Send | Del

 

Ny skidt AaB-præstation får ikke AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen til at male fanden på væggen. Træner Magnus Pehrsson har fuld opbakning.

Pehrsson-raus-råbene er begyndt at gjalde på Energi Nord Arena i Aalborg. Tilskuerne er rasende over, at deres helte, som de for under to år siden kunne hylde som mestre, i denne sæson ligner en seriøs nedrykningskandidat.

Lørdagens 0-2-nederlag resulterede i flere mishagsytringer mod træner Magnus Pehrsson, men sportsdirektør Lynge Jakobsen ryster ikke på hånden.

- Min vigtigste opgave er at stå imod alle de dommedagsprofeter, der råber op nu. Der er altså kun spillet seks kampe. Magnus har fuld opbakning fra mig og resten af AaB-ledelsen. Det kan jeg godt slå fast, svarer Lynge Jakobsen stift.

Mens Magnus Pehrsson selv er fuldt fokuseret på de forbedringer, han skal have kørt igennem på sit hold i fremtiden, for at forhindre den totale ydmygelse og første AaB-nedrykning fra den bedste række siden 1980, er målmand Karim Zaza bekymret.

- Det er da godt, der ikke er en eller to kampe tilbage. Så skulle vi vist finde bleerne frem. Men skal man være realistisk, skal vi alle sammen lægge flere procenter på, ellers ender vi helt nede i bunden. Og lige nu ligger vi nede i sølet, lyder det bramfrit fra målmanden.

Også Karim Zaza er uenig i tilhængernes rasen mod Magnus Pehrsson:

- Træneren kan i hvert fald ikke gøre for, at vi ikke kan ramme hinanden på to meters afstand.

AaB ligger nummer 10 i Superligaen med fem point efter seks spillerunder.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225