KOMMENTAR
Som journalist har jeg aldrig oplevet Matti Breschel og Chris Anker Sørensen som andet end godt selskab. Det er ikke bare markante danske cykelprofiler, det er også unge mænd med et fornuftigt hoved, en godt skåret tunge og et fint mod til at møde medierne som en selvfølgelig del af deres arbejde.
Således har de to heller ikke holdt sig tilbage fra at svare på spørgsmål om Tyler Hamiltons beskyldninger mod deres chef, Bjarne Riis, men her må jeg sige, at de to har overrasket negativt. Det vender jeg tilbage til.
Først et kort rids af, hvad det er, de to har sagt. Matti Breschel blev spurgt til sit syn på anklagerne, før det var kommet frem, at han havde skrevet kontrakt med Riis for den kommende sæson. Efter at have slået fast at han aldrig har kørt på hold med Hamilton, begyndte han at tale om, at folk siger, at amerikaneren er alkoholiker.
- Jeg har set ham fuldstændig frustreret over, at han er blevet sat som den første mand i et cykelløb, og så har han drukket sig fuld og formentlig også spist sovepiller og været helt væk. Jeg synes bare, at han skal have det her overstået. Nu har han sagt, hvad han gerne vil sige, og så kan han for min skyld også bare rende og hoppe, sagde Breschel ifølge Ritzau til DR.
Og så var der i går Chris Anker Sørensen, som i BT lagde sig i slipstrømmen ved at kalde Hamilton en bitter gammel mand og bakke op om Riis’ tavshed.
- Jeg kan i og for sig godt forstå Bjarne, for Hamilton kommer med nogle meget specielle og bombastiske udtalelser, og det kan måske være svært at tage seriøst. Jeg stod lidt af over for Hamilton, dengang han begyndte at tale om, at det var en ufødt tvilling, der var årsag til, at han havde flere blodtyper i sin krop.
Jeg forstår godt, at hverken Chris Anker Sørensen eller Matti Breschel går ud og tæsker løs på Riis. Der er noget ansat/chef-forhold på spil der, som gør, at det selvfølgelig giver mening. Men jeg er alligevel ikke imponeret over svarene. Helt ærligt: Mener I virkelig det, I siger? Tror I virkelig, at Tyler Hamiltons bog er en fuld mands frie fantasi?
Det føles helt skævt som mediemenneske at skulle sidde og sige, at de to ryttere havde gjort klogt i at vinke afværgende på bog-spørgsmålene. At de skulle have meldt hus forbi og henvist til Bjarne Riis. Men det var det, de skulle have gjort. Den bog og de anklager vedrører Bjarne Riis. Og hele situationen udstiller, hvorfor Riis’ tavshed er ødelæggende for holdet.
Med sin lukkethed har Riis været med til at skabe en umulig situation for sine to ryttere.
Benjamin Munk Lund er nyhedschef på BT og Berlingske Tidende









Kort sagt, så er Tyler Hamilton ikke troværdig, når man ser og hører på alle de vidnesbyrd der modsiger ham. Det er påfaldende at han - alene - er den eneste rytter som vil påstå at Riis har introduceret ham til Fuentes og taget aktivt del i sin doping. Det harmonerer ganske dårligt med hvad Jaksche og McGee fortæller - vidner som efter min mening er væsentligt mere troværdige end Hamilton. Julich, Vande Velde, Zabriskie kunne alle havde impliceret Riis, og har umiddelbart intet motiv for at holde hånden over ham (og meget at tabe på at blive fanget i en løgn). Det hænger ikke engang særligt godt sammen med hvad Hamilton selv fortæller.
Derved ikke sagt at jeg tror på at Riis ikke har noget at skjule, for det har han uden tvivl. Og det fortjener helt sikkert at blive ryddet op i.
Men det her som BT har gang i? Det er en heksejagt.
Artikler med billeder af et hotel: "her gemmer Riis sig?" Hvis I ikke var journalister, så ville i have fået forbud mod at være inden for 1km af Riis, for det I har gang er stalking - ikke journalistik. Der er en grænse mellem det at holde fast i et vigtigt journalistisk spørgsmål og så koge suppe på en tynd historie, og den grænse klarer i ikke at træde.
Det mest tåbelige med det her, er jo at I rent faktisk hjælper Riis mere end i skader ham. Der er sgu ingen - ikke engang dem som tror på alt Hamilton siger - der gider høre på det her pladder i flere måneder. I stedet med at undergrave Riis's troværdighed, gør I bare jer selv til grin, og skaber sympati for Riis.
Hvis I virkeligt ville Cykelsportens bedste, burde i ligge pres på DCU og ADD. Det som man har brug for, i dagens tilstande, er doping amnesti og/eller straffe rabat. Gør det muligt for alle som har været indblandet i doping cirkuset (og hvorfor begrænse det til cykelsport - åben det op for alle sportsgrene) at komme frem og få begrænset straf ved at fortælle ADD åbent om det de ved og har deltaget i.
Så ville man uden tvivl få nogle historier på bordet - og med stor sandsynlighed også en udtalelse fra Riis. Og man ville få ryddet op i mangt og meget af de doping problemer som sportsverdenen har. Det er dette - ikke idiotisk heksejagt efter enkeltpersoner - som gjorde forskellen i USA.
Vil man opnå noget med doping, så må man arbejde konstruktivt. Jeres kampagne er udelukkende destruktivt anlagt.
Man starter en blok får ikke medhold og lader "storebror" løbe sit ærinde !!!! magen til mangel på mandsmod skal man lede længe efter !! FARVEL til BT efter over 30 år som trofast læser men det her er sgu for lavt og ynkeligt til at jeg smider flere penge i den avis .....................
Hej med jer,
Cykelsitet veloropa.dk stillede i sidste uge offentligt 12 kritiske spørgsmål til BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen. Dem svarede han på fredag eftermiddag. Tag et kig på dem, det kunne være, at I fik svar på nogle af de spørgsmål, som I stiller Benjamin her på bloggen.
http://veloropa.dk/12-svar-fra-bt/
Mvh. Michael
Jeg takker for hjælpen, men det beviser kun at BT kun interesser sig for bundlinjen og sætter ussel mamond før kritisk jounalistik...
Mvh... Michael I.
31-4 I Riis`s favør ;) Hvad havde du regnet med Benjamin ?? Og du glimrer ved ikke selv at svare .......Det er vel trods alt BT`s læsere der betaler din løn så er det vel på sin plads at du i det mindste svarer dem !! Ellers drop dine blogindlæg hvis det KUN er rygklap du søger .....du ved det sure med det søde ! Og nu er det så bare blevet et rimeligt syrligt drops du har reddet dig ;)
Intet svar....
1. Betyder det at i har økonomisk interesse i Tylers bog?
2. Betyder det at i ikke har skyggen af bevis for Tylers påstande?
3.Betyder det at i er lige glad med retssikkerheden?
4.Betyder det at BT er lige glad med at andre rytter har et andet syn en TYLER på deres CSC tid?
Benjamin Hvad gør dig bedre end Riis når du ikke svare?
1. Har BT økonomisk interesse i Tylers bog?
2. Har BT beviser for Tylers påstande?
3.If. Spørgsmål 2 hvis ikke i har er det i bedste fald anden hånds oplysninger, sætter i ikke derved retssikkerheden ud af spillet?
4. Hvorfor er der ikke mere fokus på de ex. CSCér der har en anden udmeldning end Tyler?
5. Hvorfor er der ikke fokus på de rabatter der er givet til de rytter der har fået modydelser af USWDA for at vidne?
Jeg håber at i vil svare på de 5 små spørgsmål.
Mvh. Michael I.
Er spørgsmålet om vi stoler på TO rimeligt reelle mennesker der firvilligt har stået frem og vidnet om deres synder i en doping sag fremfor en alkoholiseret synder der prøvede alle løgne i verden for at fremstå uskyldig ? Hmm, hvem skal vi dog vælge ??
Skulle spørgsmålet ikke i stedet være om vi stoler på journalister der åbentlyst støtter en person der utallige gange er taget i løgne ? Det er en kendt sag at BT's journalister er utroværdige, men i arbejder jer utroligt hurtigt imod det laveste Dansk journalistik endnu har været.
Hele jeres lorte artikel serie er lavet ene og alene i forsøget på at holde liv i en and, hvis i havde valgt en anden tilgang til problemet (At man er uskyldig til andet er bevist) havde i kun kunnet skrive en artikel hvorefter der ikke var mere at skrive om. Der er trådt rigtigt mange frem og støtter Riis, selv ryttere der er indblandet i sagen som INTET kan tjene på at lyve støtter Riis. I vælger 100% at ignorere disse personer og hænger hele historien på en mand der hævder at det er hans ufødte tvilling der er skyld i hans dopingdom.
Jeg ville så gerne have at journalister blev stillet til ansvar for hvad de skriver så man kan slippe for alle jeres halve historier og løgne. Det er ufatteligt at vi i et retssamfund som Danmark kan lade idioter som jer beskylde gud og hver mand for alt. Er det 4 år siden i udpegede en totalt uskyldig mand for mord. Med billede, adresse og navn, da det viste sig i var helt forkert på den kunne i ikke engang sige undskyld. Jeg får kvalme af jer inde på BT's redaktion, psykopater..
"Er det 4 år siden i udpegede en totalt uskyldig mand for mord. Med billede, adresse og navn, da det viste sig i var helt forkert på den kunne i ikke engang sige undskyld. Jeg får kvalme af jer inde på BT's redaktion, psykopater.."
Det var ikke BT, der gjorde det. Det var en anden avis.
Hej Benjamin
Jeg er sådan set lidt skuffet over at du sætte et vigtigt emne til debat og når du så får modspørgsmål, så lader du dem bare svæve i luften, uden svar.
Jeg henviser gerne til mit indlæg, hvor jeg påpeger at i fra andre kanter har fået svar på jeres spørgsmål nummer 6 i rækkken. Nemlig det om hvorvidt Bjarne Riis kendte til rytternes brug af doping i tiden hvor de kørte på det danske hold.
Mit andet problem er jeres nedladende måde at behandle Rasmus Damsgaard på ved at insinuere at han var holdet egen private dopingkontrol, så syndere ikke blev snuppet.
Dette kunne ikke lade sig gøre i den første periode af samarbejdet, da resultaterne blev sendt til relevante instanser før BR fik kendskab til disse.
Lad mig venligst høre dine svar på disse spørgsmål?
Nu er du så på banen med et nyt indlæg om Riis. Var det ikke en ide at svare på nogle af alle de spørgsmål som er stillet til dig i stedet for at blive ved med at skrive om Riis som du gør.
Han skylder ikke nogen nogle svar, og hvis at Riis vil melde noget ud skal han nok gøre det når han mener at det er rette tid og sted.
Men vi er mange der stillet dig en masse spørgsmål som vi gerne ser at du svarer på.
Så det ser vi gerne at du gør.
Du kan bare læse de mange kommentarer og så kan du svare på dem.
Og hvis at I journalister ikke skal miste den sidste troværdighed, så syntes jeg at det er på tide at finde andre emner inden for sporten at have fokus på.
Hvad med matchfixing, og andre grene inden for sporten hvor doping nok er et større problem end inden for cyklingen.
Og hvorfor nogle bliver dømt for noget som andre så bliver frikendt for. Gælder der ikke ens regler for alle.
Så svar udbedes og så gider vi ikke at høre mere om Riiis nu.