Tour de France-løbsdirektøren, Christian Prudhomme, mener ikke, at der skal kåres en ny Tour-vinder, hvis det bliver besluttet, at Lance Armstrong skal fratages sine syv Tour de France-sejre
Der har været mange spekulationer om hvilke ryttere, der skulle kåres som de nye Tour de France-vindere i perioden 1999-2005, hvis ASO, organisationen bag Tour de France, skulle beslutte sig for at fratage Armstrongs hans syv sejre. ASO meldte i august ud, at de ville afvente UCI’s næste skridt, før nogen beslutning blev taget.
Nu løfter Christian Prudhomme dog selv sløret for, hvad er der ifølge ham selv skal ske med de syv prestigefyldte sejre: ingen skal have dem.
- Når du læser USADA-rapporten, kan du ikke sidde det overhørig. Det indikerer en æra og et system, som for altid vil være tilsmudset. Den bedste løsning vil være at sige, at der ingen Tour-vindere var de år, siger Prudhomme ifølge Politiken.dk til Reuters.
UCI har indtil den 31. oktober til at reagere på USADA’s rapport om det organiserede dopingprogram på det amerikanske cykelhold, US Postal.
feltet.dk









