Bjarne Riis ved, hvordan det er at være chef for verdens bedste cykelhold. Det var såmænd den drøm, der gjorde, at han overhovedet ville være cykelboss.

Drømmen er der stadig. Og selv om den drøm var en skrivebordsafgørelse i UCI fra at punktere helt, så lever den endnu. Borte er det kulsorte humør, der gjorde et mørkt soveværelse til Bjarne Riis’ foretrukne værested, da Alberto Contadors karantænedom blev præsenteret, og den livgivende licens til sportens superliga efterfølgende var i overhængende fare for at blive revet over.

Alt det er længe siden nu. Også selv om det kun ligger måneder tilbage. For gamblingen med at lave en treårig aftale med Contador, verdens bedste etapeløbsrytter, gav jackpot, da den russiske rigmand, bankejer og cykelafficionado Oleg Tinkov ringede til Riis i begyndelsen af juni for at høre, om han ikke måtte smide et anseeligt millionbeløb (og nej, Riis kommer ikke til at afsløre hvor stort) efter holdet mod at få sit gule logo placeret ved siden af Saxo Banks kølige blå ditto.

Og vupti - lige inden verdens største cykelløb for alvor går i gang, er Riis smilende og rolig, selv om han står i spidsen for det nok mest undseelige hold i sin historie som sportsdirektør. For nu lever drømmen igen.

- Ja, jeg er i godt humør, men de sidste tre uger har selvfølgelig også betydet meget for mig, siger han om forlængelsen med Contador og den nye sponsorkontrakt.

- Presset er jo taget af mig nu. For det har ikke været det mest muntre forår, siger han.

- Det er en god fornemmelse, der giver mig mod på mere. Det er derfor, jeg siger, at jeg vil have verdens bedste cykelhold, og det tror jeg også, jeg kan få. Det er ikke sikkert, det sker lige med det samme, men jeg synes, det er den rigtige motivation og ambition, jeg sidder med. Jeg ved, at jeg sætter overliggeren højt, når jeg siger, at jeg vil have det bedste hold i verden, men det har jeg det fint med. Jeg har sgu aldrig kunnet stille mig tilfreds med middelmådighed, siger Bjarne Riis.

Den middelmådighed ville da også være selvforskyldt med den nye kapitalindsprøjtning. Nok har Bjarne Riis ikke et budget i samme størrelse som Team Sky, BMC eller RadioShack, men det gør heller ikke så meget, understreger Riis flere gange. Han ved, hvad der skal til. Og naturligvis går den vej over nye ansigter til et mandskab, som vennen Brian Holm med et smil har kaldt for Team Rynkeby, motionsholdet, der årligt kører til Paris i velgørenhedens navn.

- Jeg synes, rammerne er ved at falde på plads. Jeg har verdens bedste cykelrytter på mit hold de næste tre år, og jeg ved også, at jeg skal ud og gøre mit hold stærkere. Det er indlysende for alle. Det gode er, at der er rigtig mange gode cykelryttere, der gerne vil køre på mit hold. Det er ikke sådan, at jeg kan vælge mellem alle, men der er nogle rigtig gode iblandt. Jeg har et godt ry, og jeg tror, at der er mange, der har fundet ud af, hvad der virker her. Det gælder både ryttere, der har været her før, og de, der har hørt om vores måde at drive et hold på, siger Bjarne Riis.

Han har da også en klar idé om, hvem de oplagte - danske - forstærkninger ville være.

- Selvfølgelig kunne der være en interesse i Matti Breschel og Jakob Fuglsang. Det behøver jeg ikke at skjule, for det giver lidt sig selv. Men om de kommer, må tiden vise. Så langt er jeg ikke endnu. Det er jo logisk at kigge den vej, når det handler om danske ryttere, siger Bjarne Riis, der ikke vil komme med navne på andre emner. Dertil er alt endnu for usikkert. Tour de France er stadig tiden, hvor et hav af aftaler mellem hold og ryttere falder på plads i et hektisk spil, der foregår over telefonen og på møder på hotellerne sent om aftenen, hvor agenterne dukker op.

Bjarne Riis er både privilegeret og presset i det spil. For på den ene side er der ryttere nok, der via agenter melder sig friske på en tur til et dansk hold, men på den anden ved rytternes agenter også, at Riis har desperat brug for point til verdensranglisten - så har en rytter point nok, kan det veksles til hård valuta.

- Jeg bryder mig egentlig ikke om den del af spillet. Det er ikke det mest charmerende. Jeg har det ikke godt med at forhandle, men det er et nødvendigt onde i min branche. Også fordi det mange gange er totalt urealistisk, hvad en rytter kræver. Når pointsystemet er skruet sådan sammen, som det er, ender det jo med, at så og så mange point er så og så mange euro værd. Og fordi vi skal hente point til verdensranglisten, kan jeg jo ende op med ryttere, der har point, men som jeg egentlig ikke har brug for på mit hold. Det er ufedt, det system, siger Riis, inden han begynder at grine:

- Jeg kunne jo bare købe mig til førstepladsen på verdensranglisten. Så jeg kunne gå fra at være sidst på ranglisten til at være øverst så snart den nye sæson begynder. Det ville da være den største joke.

Og dermed fortæller han også, at det skal være på andre præmisser. Han går ikke efter et hold, der skal vinde alt på alle tidspunkter af sæsonen. Han vil vinde det, der er sjovt. Han vil vinde Tour de France, klassikere og måske nogle af de andre store Toure.

- Vi skal være der, hvor det for alvor batter. De store løb, siger han og understreger, at han ikke er bange for, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved den strategi fra den nye hovedsponsor, der selv har stået i spidsen for et cykelhold og nok kunne have en mening eller to om, hvordan man skulle gribe en sæson an.

- Oleg Tinkov kommer ikke til at blande sig. Han har sagt til mig, at han stoler på mig, og at der er en grund til, at han ikke personligt vil ind i sporten. På den måde er det faktisk en fordel, at han kender sporten. For jeg tror, det er mere udbredt, at de sponsorer, der ikke ved noget om cykling, ringer i tide og utide, siger Bjarne Riis.

- Det skal være på min måde, vi bliver verdens bedste. Jeg har hele tiden holdt fast i min filosofi om, hvordan man gør det. Nu har jeg muligheden. Det er da fedt, siger han.