• Michael Rasmussen er i fuld gang med at lægge planer for 2013. Foto: Liselotte SabroeMichael Rasmussen er i fuld gang med at lægge planer for 2013. Foto: Liselotte Sabroe

'Sorte får' er velkomne hos Kyllingen

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

En dopingplettet fortid er ingen hindring for at få kontrakt med Christina Watches-Onfone, og Michael Rasmussen har spansk eks-verdensmester i sigte.

Mens cykelsporten er rystet i sin grundvold over legenden Lance Armstrongs fald og dagligt har nye beretninger om ryttere og personel, der fyres på grund af en dopingplettet fortid, går Michael Rasmussen og Christina Watches-Onfone imod strømmen.

Onsdag offentliggjorde Kyllingen og kompagni, at man fra 2013 har skrevet kontrakt med den 34-årige spanier Constantino Zaballa, der dels har afsonet en dopingdom for brug af efedrin, dels har været i umiddelbar betænkelig nærhed af hold, hvor brugen af doping har floreret over gennemsnittet.

At Zaballa, der i en meget ujævn karriere har en etapesejr i Vuelta España og en gevinst i den spanske endagesklassiker Clasica San Sebastian som sine sportslige højdepunkter, har et belastet renommé, har på ingen måde været en hindring for en kontrakt på det danske mandskab.

- Man kan enten vælge, om man vil leve i et retssamfund eller i en bananrepublik. Vi har valgt det første, og derfor er det heller ikke noget problem at ansætte en mand som Zaballa, understreger administrerende direktør Claus Hembo overfor sporten.dk.

- Vores kriterie er, at vi vil sammensætte det stærkest mulige hold. Vi skal være et spændende cykelhold og har ingen ambition om at flytte rundt på de samme 'ludo-brikker' af de danske cykelryttere, der er i cirkulation på de hjemlige Continental-hold, siger Hembo, som i denne sæson har oplevet repressalier fra en fransk løbsarrangør, der ikke brød som om danskerholdets personalepolitik.

-  Det er rigtigt, at der var problemer med Tour de Alsace, fordi de ikke havde lyst til at se Michael Rasmussen og Stefan Schumacher, men de var tvunget til et invitere os, og sådan blev det, fortæller Hembo, der med Zaballa på holdet efter sigende har fået en fod i størrelse 46 ind på den spanske løbsscene.

- De seneste dage har vi fået otte invitationer til spanske løb i næste sæson, så det er nærmest en drømmeverden, hvad det angår, konstaterer Claus Hembo, som ikke vil bekræfte navnet på holdets næste store navn.

Ifølge sporten.dks oplysninger skulle næste dopingplettede navn i buketten dog byde på et overraskende comeback for den tidligere verdensmester Igor Astarloa. Den nu 36-årige spanier vandt i 2003 VM, men blev for to år siden fældet af mistænkelige blodværdier i det biologiske pas og idømt en to år lang karantæne.

- Jeg kan ikke kommentere på, om vi skriver kontrakt med Igor Astarloa, men jeg kan sige, at vi på nuværende tidspunkt har 14 ryttere på kontrakt for 2013, så holdet er på plads, lyder det fra Claus Hembo, der i denne sæson også havde den dopingdømte schweizer Thomas Frei inde at vende på det danske cykelhold.

Med Constantino Zaballas entré, får Rasmussen også tilført  masser af rutine. Zaballa indledte sin professionelle karriere i 2001 på Kelme og har gennem årene repræsenteret mandskaber som Saunier Duval, Caisse d'Epargne og det stærkt betændte LA-MSS fra Portugal.

Sidstnævnte mandskab var i 2008, hvor Zaballa kørte for portugiserne, involveret i en sag om beslaglagt udstyr til brug for bloddoping ved en razzia på LA-MSS holdets eget hovedkvarter i Povoa de Varzim.

Zaballa, der også blev nævnt i Operacion Puerto afsløringerne fra 2006, var angiveligt ikke direkte impliceret i blod-balladen på LA-MSS. Først i 2010 klappede dopingfælden om den spanske veteran, da han blev testet positiv for efedrin, et af de mildeste stoffer på den forbudte liste.

Af samme grund blev Zaballa i marts i år også kun idømt ni måneders karantæne, men ikke desto mindre annoncerede spanieren som en konsekvens af sanktionen, at han ville stoppe karrieren.
  
Ihvertfald indtil Michael Rasmussen og Chrstina-Watches-Onfone kom med en ny chance og et kontrakttilbud.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299