Stefan Schumacher håber at returnere til verdenseliten på Christina Watches-Onfone. Men den tyske skandale-ridders største triumf har været at finde glimt af lykke.
Tour de France 2008. Tyske Stefan Schumacher overrasker de fleste ved at vinde løbets to lange enkeltstarter foran en superspecialist som Team Saxo Bank-SunGards Fabian Cancellara. Den muskuløst tonede all rounder viser nye sider af et talent, som året forinden både har kastet en sejr i klassikeren Amstel Gold Race af sig og en bronzemedalje ved VM i Stuttgart.
Karrieren er på skinner. I hvert fald indtil Schumacher i oktober får overbragt meddelelsen om, at han er testet positiv for blodpræparatet CERA. Fra at stå over for en indbringende kassekontrakt med det belgiske hold QuickStep tager Stefan Schumacher et brat fald fra piedestalen. Selv om han den første tid kæmper en næsten desperat kamp for sin fremtid og renommé. Siden kommer mørket. Stilheden. Den vanærende mediedækning. Følelser i brand.
Stefan Schumacher har ikke nogen formildende bøf-forklaring som Alberto Contador at klamre sig til. Eller et sagskompleks så speget som det, der ekspederede Michael Rasmussen ud af Tour de France i 2007. Schumacher lever groft sagt op til vaneforestillingerne om en tysk skurk og taler engelsk med accent, som hvis Klaus Kinski skulle spille nazi-officer i en amerikansk D-film.
- Jeg vil ikke være den gamle Stefan Schumacher. Jeg lavede fejl, alle laver fejl. Det er helt sikkert, at jeg ikke gjorde alting rigtigt. Men jeg kan ikke ændre ved den situation, siger Schumacher i dag.
Vi taler om, hvordan ryttere som David Millar og Ivan Basso har vundet på at møde offentligheden med åben pande. Eller måske optjent martyr-status som chefen Michael Rasmussen.
- Jeg er hverken Millar, Basso eller Rasmussen. De har gjort tingene på deres måde. Senere får vi se. Lige nu er det eneste, jeg virkelig ønsker, at arbejde med min performance, pointerer Schumacher, som åbent indrømmer, at han tumlede ned i et sort hul, mens hans dopingkarantæne stod på.
- Jeg vil ikke gå for meget i detaljer med, hvad der skete i Tour de France 2008. Jeg prøvede at kæmpe imod, ligesom Michael (Rasmussen, red.) gjorde det. I begyndelsen trænede jeg løs. Så røg jeg i et hul. Uden motivation. Det var ikke nemt for min familie og min kone. Jeg prøvede at holde mig fra at blive skør. Det var en virkelig, virkelig dårlig tid for mig, erkender den nu 30-årige tysker, der i 2010 begyndte et terapeutisk forløb hos en coach for både at redde sig selv og sit ægteskab.
Sidste sommer stødte Schumacher ind i Michael Rasmussen ved et løb i Italien. Det var lige dele skæbnefællesskab og sportslige perspektiver.
- Jeg havde en god fornemmelse med Christina Watches-Onfone, det har jeg også efter at jeg har taget beslutningen om at køre for holdet, siger Schumacher.
At den tyske Tour-etapevinder er faldet fra at køre i cykelsportens Champions League til den internationale tredje division, betyder tæt på ingenting. Siger han mere end en gang.
- For mig handler det om at have det sjovt med at køre løb. At have gode folk omkring mig. Christina Watches-Onfone føles ikke som et Continental Team. Det hele kører meget professionelt. Der er en vilje til at udvikle og forbedre holdet, der er nogle rigtig dygtige ryttere og da vi kørte Tour of San Luis var sportsdirektør Michael Blaudzun velorganiseret hele vejen igennem, understreger Schumacher, der vendte hjem fra det argentinske med en absolut godkendt fjerdeplads i konkurrence med etapeløbskanoner som Nibali, Contador og Leipheimer.
- Det var dejligt at kæmpe mod ’de store drenge’, selvfølgelig. Men når jeg taler om at have det sjovt med at cykle igen, handler det om at være på et hold med en god ånd, hvor folk laver jokes, og hvor stemningen ikke dræner dig for energi. For mig er det afgørende nu, at jeg er i harmoni med mig selv og mine omgivelser, lyder dogmet.
- Jeg har ikke en plan for resten af min karriere. Jeg har et mål om at køre de store klassikere igen, måske vinde en etape i en af de store Tours igen. Men så mange faktorer er ude af mine hænder, at jeg ikke kan eller vil planlægge. Jeg accepterer min situation som den er. Det virker. Jeg er nærmest lykkelig.
