• Trey Greenwood (tv): - Vi er optimistiske, og det er ikke bare generelt. Jeg er meget optimistisk i forhold til et par specifikke virksomheder. Foto: Nils MeilvangTrey Greenwood (tv): - Vi er optimistiske, og det er ikke bare generelt. Jeg er meget optimistisk i forhold til et par specifikke virksomheder. Foto: Nils Meilvang

Saxo Bank tror på nye aftaler

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Team Saxo Bank er tæt på at starte reelle forhandlinger med to mulige sponsorer.

Nok er Team Saxo Banks direktør under et markant pres for at finde en ny hovedsponsor til Bjarne Riis’ cykelhold, og sådan har det været siden Saxo Bank i januar annoncerede, at de trækker stikket efter denne sæson.

Men jagten på en afløser giver grund til optimisme, og ifølge den amerikanske direktør er han nu ganske tæt på at kunne indlede egentlige forhandlinger med to virksomheder om at overtage sponsoratet efter længere tids kurmageri.

- Vi er optimistiske, og det er ikke bare generelt. Jeg er meget optimistisk i forhold til et par specifikke virksomheder, to globale firmaer, selv om vi selvfølgelig stadig holder alle døre åbne for potentielle sponsorer, siger Trey Greenwood.

Læs også: Saxo Bank tabte førertrøjen

- Vi er ikke i konkrete forhandlinger med de to endnu, og tingene har ligget lidt stille hen over påsken. Men egentlige forhandlinger er det næste skridt, og mit indtryk er, at de er ganske tæt på. Om det så ender med, at den ene løber med hele sponsoratet, eller de begge kommer ombord som sideordnende, ved jeg ikke. Men begge løsninger er bestemt mulige og har hver deres styrker, fortsætter han, men understreger samtidig, at han ikke vil sælge det berømte skind endnu.

- Jeg har hele tiden sagt, at der ikke er en aftale, før vi har noget på skrift. Men igen, jeg er altså meget optimistisk og jeg tror på, at vi har en aftale inden Touren. Det er helt klart også vores mål.

Læs også: Schleck tabte over 14 minutter

Når Tour de France er så vigtigt et fikspunkt, hænger det selvfølgelig sammen med den massive eksponering, som holdet kan garantere en eller flere nye sponsorer i løbet af juli.

Samtidig er pengene fra den nye sponsor vitale for cykelholdet i forhold til at forlænge rytternes kontrakter, inden markedet gives frit i efteråret.

- Begge de to emner, vi taler med, er klar over vores deadline, og de er selvfølgelig interesseret i at få Touren med. Så motivationen går begge veje, når vi taler sammen, siger Trey Greenwood.

Læs også: Armstrong indlagt efter styrt

Derfor kommer Team Saxo Banks triumfer på landevejene de seneste uger også på det bedst tænkelige tidspunkt – kulminerende med søndagens sejr i Flandern Rundt til Fabian Cancellara.

- De her resultater giver uden tvivl en hel masse opmærksomhed om vores produkt. Selvfølgelig er det ikke sådan, at fordi vi vinder, så kommer sponsorerne helt af sig selv, og jeg vil heller ikke sige, at vi ikke kunne finde en sponsor, hvis vi ikke vandt. Men det hjælper da klart. Lad mig sige det sådan, at det både er lettere og sjovere at ringe de her to virksomheder og andre potentielle sponsorer op igen i denne uge, siger Trey Greenwood. #<?ACE 8?>
#<?ACE 8?>anda@sporten.dk

 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

UNDERHOLDNING
bio

Balletbio

Oplev 3 fantastiske balletter på det store lærred. Le Corsaire, The Bright Stream og Raymonda.

Kr. 185