- Jeg ved, jeg skal lide, og at jeg skal køre den bedste enkeltstart i mit liv.
Jeg vil gerne tale lidt om erfaring, fordi det fortæller en del om, hvor jeg er lige nu. Jeg har den gule trøje i Tour de France, og i dag skal jeg ud og køre om den samlede sejr.
Det skyldes min erfaring. Det er alle de indtryk og oplevelser, jeg har samlet op i løbet af de sidste mange år, der nu kommer mig til gavn. Hele mit sportslige liv har jeg hjulpet – eller prøvet på det – andre ryttere, så de kunne nå store resultater. I de sidste par år har jeg lært meget om mig selv, og hvad jeg kan klare både som leder og som rytter.
Da jeg blev professionel, kørte jeg med det samme meget hurtigt. Men jeg løb ind i nogle personlige problemer, der gjorde mit liv meget vanskeligt. Jeg gik ned, og det tog lang tid, før jeg kunne finde den rette motivation til at skaffe resultaterne.
Jeg mistede min svigerfar og min svoger, der begge stod mig meget nær. Det var en meget voldsom oplevelse, men jeg føler, at jeg er kommet ud på den anden side med større styrke. Jeg var helt nede under gulvet, og jeg anede ikke, om solen skinnede og himlen var blå.
Men til sidst, og det tog lang tid, kunne jeg pludselig genfinde glæden ved livet. Det satte meget på plads for mig, fordi jeg fandt ind til de nære ting. Hvad der gjorde mig glad. Min familie, mine børn, min karriere og glæden ved at cykle.
I slutningen af 2005, hvor jeg blev toer i Vuelta a Espana, og i 2006, hvor jeg blev nummer fire i både Touren og Vueltaen, skete der noget.
Og det sidste år har for alvor forandret mig. Jeg fandt ud af, hvordan jeg skulle være en leder, og det er ikke, som Bjarne vil have det. Underligt nok.
Lad mig forklare: Bjarne og jeg respekterer hinanden meget, meget højt. Bjarne har hjulpet mig meget i år med min træning. Vi havde tre dage i Alperne og hjemme hos Bjarne i Lugano, hvor vi trænede og snakkede meget om dette års Tour.
Jeg lyttede til hans råd, og jeg har fulgt dem. Men han lyttede også til mig. Jeg fortalte ham, hvordan jeg ville gribe sæsonen an, og forklarede ham, at jeg ikke ville have nogen forventninger til resultater før Touren.
Jeg vidste med mig selv, at jeg havde en stor mulighed i Touren, og det har jeg trænet op til hele foråret.
Og Bjarne kunne mærke, at jeg var klar. Det betød, at jeg fik hans fulde støtte.
Vi har haft lange snakke om at være kaptajn. Og det ser vi forskelligt på.
Bjarne vil gerne have, at jeg er strengere overfor de andre ryttere. At jeg giver flere ordrer. Men det er ikke mig som person at agere på den måde. Jeg er altid venlig overfor andre, og jeg føler ikke, jeg har et behov for at være streng. Det er lettere for mig at tale pænt.
Ingen mennesker ser ens på alt. Bjarne har sin erfaring og sine træningsmetoder, men jeg ved også, hvordan jeg forbereder mig bedst. Vi har begge haft fokus på andet end vores forhold, men nu er vi meget tætte. Det sætter jeg stor pris på.
Bjarne og jeg ser forskelligt på mange ting, men det betyder ikke så meget, når bare respekten er der. Og at man stoler på hinanden.
Jeg sagde til ham, at jeg ville være i form. Han stolede på mig, og jeg er her også i den bedste form nogensinde. Jeg har fået al den støtte, jeg kunne forvente.
Bjarne har betydet ufatteligt meget for mig. Han ved, hvordan jeg har det. Og derfor vil jeg også vise ham, hvor vigtig han er for mig. Det var derfor, jeg kyssede min trøje, da jeg vandt i Alpe d’Huez. Lige som fodboldspillere, der kysser deres trøjer, når de scorer et mål. Jeg har kæmpet hele mit liv for en sejr som den, men jeg ville også vise, at det ikke kun var min sejr. Men en sejr for alle på holdet. Og for Bjarne.
I dag skal jeg så køre enkeltstart. Den enkeltstart, der afgør Tour de France. Det er underligt, men jeg er helt rolig. Det er den største mulighed i mit liv. Jeg ved, jeg skal lide, og at jeg skal køre den bedste enkeltstart i mit liv.
Men jeg ved også, at jeg har en chance. Jeg er klar til at række ud efter de helt store mål. Jeg har tidligere prøvet at nå podiet, men jeg kunne ikke. Måske fordi jeg ikke var helt klar. Men jeg ved, at jeg har et godt liv. Jeg har mere, end jeg har brug for. Et helt hold støtter mig og det giver mig ro. Ikke pres, men ro.
Jeg elsker at køre på cykel, men jeg ved også, at jeg er ved at nærme mig slutningen på min karriere. Derfor skal Bjarne og jeg også have en snak om fremtiden efter Touren. Jeg vil rigtig gerne blive her på CSC Saxo Bank, men jeg ved ikke, om jeg vil være sportsdirektør. Jeg tror egentlig bare, jeg vil hjælpe unge cykelryttere. Det giver mig stor tilfredsstillelse, når jeg kan være noget for andre, der kan lære af mig.
Men først er der lige en enkeltstart, der venter. Jeg glæder mig. Og jeg håber og tror, at jeg kører til Paris i gult.
