For tempospecialisten, Taylor Phinney (BMC), var mandagens 209 km lange etape i Tirreno-Adriatico det hårdeste, han nogensinde har været udsat for. De sidste fire timer af etapen kæmpede han sig alene mod mål for at nå over stregen inden tidsgrænsen og dermed kunne stille op i tirsdagens enkeltstart.
Mens Contador, Froome og Nibali kæmpede om podieplaceringerne i front af feltet, måtte den tempostærke Phinney halvvejs på mandagens etape opgive at følge feltet til mål. Da de andre i grupettoen steg af cyklerne, var han overladt til sig selv og den kolde regn. Men han ville ikke give op. Han var kommet til den italienske klassiker med en forventning om at gøre det godt i tirsdagens enkeltstart, og det krævede, at han overkom de vanvittige stigninger, der tvang rytterne af cyklerne for simpelthen at trække dem op.
Når de andre ryttere tirsdag går ind i kampen mod uret, bliver det dog uden amerikaneren. Han først var i mål 35 minutter efter etapens vinder Peter Sagan (Cannondale), og faldt dermed for tidsgrænsen. Han får derfor ikke lov til at stille op til enkeltstarten, hvilket er en stor skuffelse for ham:
- Regler er regler, og jeg respekterer det. Jeg havde ikke de bedste ben, men jeg ønskede at nå i mål. Jeg kom her for den afsluttende enkeltstart, for den første holdtidskørsel og for at hjælpe Cadel (Evans, red.) og Thor (Hushovd, red.), men mit virkelige mål var denne sidste enkeltstart. At gå glip af i morgen (tirsdag, red.), ja, det er en skuffelse siger Phinney.
Phinney brugte de fire timers soloridt i den kolde regn på lidt selvopdragelse:
- Jeg tænkte en masse på min far. Hvis han kunne have været i mine sko, helt rask - du ved, han har Parkinsons - hvis han havde været sygdomsfri og havde været nødt til at køre syv timer, fire af dem alene i regnvejr, så hårdt han kunne, så ville han have gjort det. han ville have forsøgt at færdiggøre etapen, sagde Phinney til Velonews.
Og den følsomme stjerne uddyber den følelsesmæssigt hårde tur:
- Jeg tænkte meget på ham, og det gav mig lyst til at græde, men jeg holdt det tilbage og blev ved med at køre. Jeg græd lidt, efter jeg var kommet i mål. Men kun rigtige mænd græder.
Selvom Phinney altså ikke nåede i mål inden for tidsgrænsen, mener han, at han har fået noget ud af den ufatteligt hårde etape:
- Jeg klarede den ikke, men jeg lærte en masse om mig selv og om, hvad jeg kan klare, så det er plussiden, tænker jeg. Det var en stor dag. Det er overraskende, hvad du kan gøre mod dig selv, sagde Phinney.
Når endagsklassikeren Milan-Sanremo køres på søndag, står Phinney klar med store ambitioner:
- Jeg vil forbedre min præstation fra sidste år, som var middelmådig, og være med i finalen med det stjernespækkede hold, vi har. Mit mål er at være i frontgruppen med vores store navne.
Phinney rejser mod Milan senere på ugen, hvor han med holdkammeraterne Thor Hushovd og verdensmester Philippe Gilbert skal forberede sig til klassikeren.
