• Rolf Sørensen kørte for Rabobank fra 1996 til 2000. De nyeste anklager peger på, at der i 1996 blev indført organiseret doping på det hollandske hold. Sørensen vandt i 1996 en etape i Tour de France. Foto: NILS MEILVANGRolf Sørensen kørte for Rabobank fra 1996 til 2000. De nyeste anklager peger på, at der i 1996 blev indført organiseret doping på det hollandske hold. Sørensen vandt i 1996 en etape i Tour de France. Foto: NILS MEILVANG

Rolf og Rasmussen dopingbelastes - igen

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Oprydningen på det tidligere storhold Rabobank er i fuld gang, og det truer med at trække Rolf Sørensen og Michael Rasmussen med ned i faldet.

Ikke en juledag uden en ny dopinghistorie om det tidligere hollandske storhold Rabobank. Skeletterne vælter ud af dopingskabet for tiden, og de hollandske medier kan nærmest dagligt afsløre nye detaljer om en virkelig beskidt fortid på holdet, som har haft både Rolf Sørensen og Michael Rasmussen på kontrakt.

Den hollandske bank trak sig fra det længstvarende sponsorat i topcykling, efter den amerikanske dopingrapport lammede cykelsporten. Årsagen var blandt andet, at den tidligere Rabobank-rytter, Levi Leipheimer, under sin vidneforklaring, oplyste, at han dopede sig på Rabobank, at holdet var en del af det. Det blev dråben for den hollandske bank, som omgående skred fra cykelsporten og smækkede med døren. Men allerede dengang talte man om, om den hollandske bank vidste, at der var flere beskidte historier på vej om organiseret doping på Rabobank, og det er netop de historier, som lige nu vælter frem i de hollandske medier.

En af de centrale figurer er holdlægen Geert Leinders. Han beskyldes for at have forsynet Rabobank-rytterne med doping. I de hollandske medier er det via anonyme kilder kommet frem, at hele holdet som en fælles beslutningen valgte at indføre decideret holddoping op til Tour de France 1999 i erkendelse af, at konkurrenterne var blevet for gode. Men nu kan den hollandske avis De Telegraaf fortælle via deres kilder, at holddopingen begyndte lang tid før. Den organiserede doping skulle være påbegyndt i 1996, hvilket er samme år som Rolf Sørensen begyndte sine fire år på det hollandske hold. Rolf Sørensen vandt en etapesejre i Tour de France i netop 1996, ligesom holdets stjerne, Michael Boogerd, også vandt en etape i Touren samme år.

Oplysningerne stemmer sammen med, at holdets tidligere Team Manager og sportsdirektør Theo De Rooij i foråret fortalte i et lidt kryptisk interview, at medicinsk hjælp var tilladt på Rabobank så længe lægerne overvågede det.

Rolf Sørensen har hele tiden benægtet, at han i sin karriere har taget noget som helst ulovligt.

Michael Rasmussen er ligeledes hårdt belastet for tiden. Danskeren har netop vidnet i sin egen erstatningssag mod netop Rabobank, som han kræver 42 mio kroner af, fordi han hævder, at holdet var fuldt ud vidende om, at Rasmussen snød med sine whereabouts i 2007, og derfor mener Rasmussen, at han blev uretfærdigt fyret. Men sideløbende med den sag kommer der flere oplysninger frem om Rasmussen og Rabobank.

Den hollandske avis NRC Handelsblatt er kommet i besiddelse af en ucensureret version af USADA-rapporten, og her fremgår det, at Michael Rasmussens navn står bag det, vi tidligere har omtalt som "Rider-14". Denne rytter bliver af Levi Leipheimer omtalt som en kollega, som også tog EPO, og som Leipheimer diskuterede doping med. I rapporten fremgår det desuden, at Michael Rasmussen, Michael Boogerd, Thomas Dekker og Denis Menchov fik blodtransfusioner hos østrigeren Stefan Matschiner. Den sag har været omtalt tidligere, men alle hovedpersonerne har nægtet kendskab til sagen. Nu åbner Boogerd dog lidt op for posen, for hvor han tidligere har nægtet at kende Matschiner, så fortæller han nu, at han har mødt østrigeren, men at han kun købte vitaminer af ham på en vinbar. Boogerd siger, at han har vidner, som kan bekræfte, at han kun har købt vitaminer.

Levi Leipheimer oplyser desuden, at holdlægen Geert Leinders var med til at skjule Michael Rasmussens opholdssted i forberedelserne til Tour de France 2007, hvilket paradoksalt nok kan vise sig at være en hjælp for Michael Rasmussen.

Hvad der helt præcist er foregået på Rabobank tegner der sig ikke noget entydigt billede af endnu, men skal man tro historierne, som ser dagens lys i øjeblikket, peger det på et organiseret dopingprogram, som det var tilfældet på US Postal med Lance Armstrong i spidsen.

To be continued...

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299