Ørnens to lyshårede purke er blevet til voksne mænd - mød cykelbossen Bjarne Riis' to ældste sønner i et åbenhjertigt interview
De kan ikke huske, da deres far stod på toppen af sin karriere, selv om de var der begge to. På drømmeboulevarden Champs-Elysées. Iklædt hver sin gule førertrøje. Uskyldige som kun børn kan være det.
De husker kun i glimt, hvordan mor og far tre år efter Tour-triumfen måtte gå hver til sit. Og hvordan de rykkede fra barndomshjemmet i Luxembourg. Men de var følsomme teenagere den forårsdag i 2007, Bjarne Riis stod frem og bekræftede overfor nationen, at han havde været dopet, da han besteg berømmelsens tinde, med samme selvfølgelighed som han knuste al modstand på den legendariske etape til Hautacam.
Jesper og Thomas Nybo Riis har allerede været igennem lidt af en rejse med eller uden deres berømte far. Formentlig mere turbulent end så mange andre i samme boldgade. Men hvis de skulle slæbe rundt på dybe sjælelige ar, skjuler brødrene Riis dem ualmindelig godt.
De sår og skrammer, der er ved at hele på Jespers højre og Thomas’ venstre albue, er kommet ved at køre cykelløb. Man hedder vel ikke Riis til efternavn for ingenting, synes signalet at være, da B.T. sætter sig til bords ved hjemmet i Silkeborg.
Har det været hårdt for jer at hedde Riis til efternavn og have en berømt far, som alle har en mening om?
- Da jeg gik på efterskole, gjorde jeg faktisk en indsats for, at folk ikke skulle vide det. Mine kammerater skulle ikke have forudfattede meninger om, hvem jeg er, og at jeg skal tage ansvar for noget, min far har gjort eller sagt. Det var først efter et halvt år, de fandt ud af, hvem min far var. Men så havde de lært mig at kende, siger Thomas.
- Det har været klart mest godt og positivt at hedde Riis til efternavn. De mennesker, vi tager nær, er dem, som har fokus på os og hvem, vi er, og ikke på vores navn. Der er selvfølgelig noget ekstra opmærksomhed ved at have en så kendt far, og det kan være ret sjovt til tider, selv om man også skal svare på et par dumme spørgsmål en gang imellem, supplerer Jesper, der sammen med Thomas også fik oplevet farmand Bjarne blive grillet i medierne i årene op til sin dopingindrømmelse.
Læs hele interviewet med Bjarne Riis' sønner i B.T. Søndag.
Skelde snakker med Riis om ryttere
Cancellara savner Riis-støtte
Team Sky i sorg efter dødsfald
Cancellara griner af 22 millioner-prisskilt
Dovne Contador dropper VM