• Foto: Reuters Foto: Reuters

Riis raser over bandlyst cykel

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Bjarne Riis er stærkt utilfreds med, at Den Internationale Cykelunion (UCI) har forbudt nyudviklet tempomaskine

Den er sort, smuk og hamrende hurtig. Ihvertfald når Team Saxo Banks verdensmester Fabian Cancellara forcerer pedalerne rundt.

Men synet af den schweiziske jernmand i ensom kamp mod uret på det nyudviklede tempovåben af en cykel, der allerede har fået kælenavnet Sorte Slyngel, har Den Internationale Cykle Union (UCI) nu sat en stopper for.

- Det er dybt irriterende. Vi har fået at vide, at vi ikke må bruge cyklen, fordi UCI ikke vil godkende den. Heldigvis har vi ikke haft helt store enkeltstarter, men inden længe er der da en vigtig en af slagsen i Paris-Nice, siger en frustreret Bjarne Riis.

Læs også: Saxo Bank tabte førertrøjen

Til trods for at Fabian Cancellara kørte adskillige sejre hjem på sit fartmonster i sidste sæson, og at cyklen også kunne ses under Matti Breschel og Jakob Fuglsang i Post Danmark Rundt, har UCIs teknokratiske politi udstedt startforbud, indtil enkelstartscyklen finder nåde for regelsættet.

- Reglerne er så specifikke og komplicerede, at ingen snart kan finde ud af, hvad der er op og ned på det hele. Det er under al kritik, for cyklen er både holdbar og sikker nok. Så kommer de pludselig og siger, at fronten på den er ulovlig og det er hele tiden sådan nogle små detaljer, det handler om, erklærer Riis, der i det mindste kan trøste sig med, at også Tour de France-vinder Alberto Contador fra Team Astana aktuelt står uden sin Specialized tempocykel i kampen mod klokken.

Læs også: Schleck tabte over 14 minutter

Det gældende regelsæt fra UCI er blevet stramet til over det seneste årti.

Da Bjarne Riis selv blev både berømt og berygtet for at kaste med sin svinedyre Pinarello Espada - bedre kendt som Sværdet - i Tour de France anno 1997, var udviklingen af cykler det rene slaraffenland for ingeniørerne.

Men siden har UCI krævet et stel med en klassisk, geometrisk triangel form. Og med meget få muligheder for at hente fordele aerodynamikkens alter.

Læs også: Riis-yndling brækkede kraveben

På Team Saxo Banks Specialized Shiv er det en »næse« monteret på cyklens front for at kunne skære bedre igennem vindmodstanden og dermed barbere sekunder af tidskørslerne, som er faldet UCIs kontrollører så meget for brystet, at man nu har udstedt startforbud.

Team Saxo Banks amerikanske cykelleverandør hævder, at den påhæftede »næse« gør cyklens konstruktion mere stabil.

UCI hævder, at det er et fremmedlegeme, som udelukkende er til at øge aerodynamikken.

Læs også: Armstrong indlagt efter styrt

- Lige nu arbejder vi hårdt på at finde en model på en enkeltstartscykel, der kan bruges. Men det er en mærkelig sag at løbe ind i på nuværende tidspunkt af sæsonen, hvor vi faktisk er ved at have fået gang i hjulene. Vi kan faktisk ikke gøre så meget andet end at afvente, hvad de kommer frem med, siger Bjarne Riis.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.