• Foto: Nils Meilvang Foto: Nils Meilvang

Riis henter ny rytter

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Bjarne Riis og Team Saxo Bank-Tinkoff har skrevet kontrakt med en talentfuld slovensk endagsrytter.

Oprustningen er i gang på Team Saxo Bank Tinkoff, og snakken går om store navne som Fabian Cancellara, Roman Kreuziger og Jakob Fuglsang til det danske hold. 

Lørdag morgen har Team Saxo Bank Tinkoff præsenteret et af de nye navne, som i næste sæson kører for det danskbaserede hold. Navnet er dog ikke helt så velkendt. Marko Kump, hedder den nye mand i trøjen. Han er 22 år og kommer fra Slovenien og ifølge Team Saxo Banks præsentation af ham, er han en talentfuld endagsrytter.

- Marko er uden tvivl en meget talentfuld gut, som jeg tror kan vokse til at blive en rigtig klassiker-specialist, men også en rytter, der kan lave resultater i mindre etapeløb. Han har stor power, han er stærk på kuperede ruter og er også hurtig på stregen. Samtidig har Marko imponeret mig i år, så jeg ser frem til at få ham ombord, siger Bjarne Riis.

Marko Kump har alene i år vundet otte sejre på sit kontinental-hold Adria Mobil, og det gør ham til den aktuelle fører af UCIs Europe Tour-liste. Det er en liste tilsvarende World Tour-listen, som opgør antallet af indkørte World Tour-point.

Pointene på Europe Tour-listen tæller ikke nær som meget som World Tour-listen, men de tæller trods alt, og bliver omregnet til de afgørende "Value Points", som er med til at afgøre, om Team Saxo Bank Tinkoff i næste sæson får en World Tour-licens. 

Pointene er vigtige for det danske hold, da de nuværende ryttere har kørt få point ind, og derfor lige nu formentlig ikke har nok point til at sikre sig en ny licens til den absolutte top indenfor cykling. Derudover tæller Alberto Contadors point ikke, da han netop er tilbagevendt fra karantæne, og derfor ikke kan optjene point i to sæsoner.

Men hvis Bjarne Riis køber nye ryttere, som har kørt point ind i denne sæson eller i sidste sæson, bliver det ikke noget problem, at få en ny World Tour-licens. Hvor mange value points Marko Kump har, er ikke kendt af offentligheden, men de kan vise sig at blive vigtige.

Marko Kump vandt i 2010 U23-udgaven af Flandern Rundt. Han glæder sig over, at han har taget skridtet op, og har tilsluttet sig et af de største hold i verden.

- Jeg er både meget glad og spændt over den her mulighed og det faktum, at jeg skal køre for Saxo Bank-Tinkoff Bank næste år. Det er et fantastisk hold, så det her er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er overbevist om, at den her beslutning er den bedst mulige, når jeg tænker på min fremtidige udvikling som cykelrytter, siger Marko Kump.  

Team Saxo Bank Tinkoff skrev fornylig kontrakt med den irske rytter, Nicholas Roche som blev nummer 12 i Tour de France i år. Vi kan forvente, at der i den kommende tid vil blive tilført endnu flere navne til holdet. Og her vil der være store navne i blandt.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245