Irske Nicolas Roche skriver i dag selv i Irish Independent, at han har skrevet kontrakt med Danmarks største cykelhold
Nicolas Roche skifter til Team Saxo Bank – Tinkoff Bank, det skriver han i dag i Irish Independent.
Holdet har endnu ikke selv offentliggjort irerens skifte til det danske mandskab, men det ser altså ud til, at den er god nok. I dag er den første dag, hvor man må offentliggøre nye kontrakter, da det står i UCIs regler, at det først må ske fra den første august.
Han kommer fra det franske AG2R mandskab, hvor han har kørt som kaptajn. Det indrømmer han dog, at han ikke kommer til på Team Saxo Bank – Tinkoff Bank, men han glæder sig til at arbejde med Bjarne Riis og vil forbedre hans evner på enkeltstart, samt kæmpe med om den gule trøje for holdet. Det skriver han i dag i avisen.
Nicolas Roche har i denne sæson indkørt 36 point på WorldTouren, hvor han indtager en aktuel placering som nummer 75. Det er den første rytter, men næppe den sidste, der skifter til Team Saxo Bank – Tinkoff Bank.
feltet.dk









