Bradley McGee gør i et personligt angreb regnskabet op med Lance Armstrong og hans doping-regime op gennem det sidste årti.

Australske Bradley McGee ærgrer sig over, hvordan Lance Armstrongs doping-pumpede hold stjal nogle af hans bedste år i karrieren.

McGee, der afsluttede karrieren på Team CSC og siden har fungeret som sportsdirektør hos Bjarne Riis til og med denne sæson, fortæller i en artikel hos australske The Age, hvordan han efter dopingindrømmelserne nu ser tilbage på årene midt i sidste årti, hvor hans præstationsevne nåede sit klimaks uden, at han samtidig fik de resultater, som han havde håbet på.

- Denne gang tager jeg det mere personligt. Jeg konkurrerede ikke bare mod Armstrong, men mod Armstrong-årene. Jeg føler at mine år som professionel - mine Tour de France-år - er blevet stjålet fra mig.

- 2005-Touren står særligt stærkt. Det var første gang, hvor jeg på baggrund af min naturlige fremgang havde ambitioner om en topplacering i klassementet.

- Jeg var blevet nummer otte sammenlagt i Giro d'Italia 2004, og i 2005 var jeg kommet i top-10 sammenlagt i Schweiz Rundt. Jeg var godt forberedt med strategiske højdetræningsophold, og jeg havde en fornuftig opbakning fra mit hold, FDJ.

- Touren begyndte godt, og i den første uge kunne jeg køre lige op med favoritterne, men så kom den første hviledag... Derefter ændrede Armstrong og hans Discovery Channel-hold fuldstændigt løbet. I realiteten rev de løbet i småstykker.

- Jeg blev sat, krampede sammen og blev ramt af en skuffelse, der varede de næste to uger, indtil jeg mærkede brostenene på Champs-Elysees under hjulene på den sidste etape.

- Selv da jeg gjorde et sidste forsøg på at råde bod på en spildt Tour, blev jeg kørt ind af ingen anden end Alexander Vinokourov, som to år senere blev smidt ud af Touren på grund af doping.

- Jo mere jeg tænker over det, jeg mere bliver gal som bare helvede. Men jeg er nødt komme videre og sætte mig udover, at jeg er gået glip af resultater og indtægter og andet, fordi andre dopede sig.

- Jeg kan gøre det af to årsager: Når jeg havde dagen, kunne jeg stadig slå de her fyre, og når jeg nu ved, hvad jeg var oppe imod, giver det mig en ny tilfredsstillelse - udfra mit eget forfængelige perspektive, konstaterer McGee.

Uden at sætte navne på fortæller han i artiklen, at han gennem karrieren mange gange stødte på doping - både i kontakten med andre ryttere, soigneurs og læger - men, at han hver gang har sagt nej, og tilbuddene med årene blev færre og færre.

- I hvert tilfælde er den, der konfronterede mig, siden kommet tilbage og har sagt 'Undskyld - jeg tog fejl, du havde ret hele vejen igennem'.

McGee, der er stoppet i ledsagerbilen hos Riis efter denne sæson til fordel for et job hjemme i Australien hos New South Wales Institute of Sports, har igennem sine fire år som sportsdirektør kørt en klar linje:

- Jeg har en simpel regel - ingen doping. Det er ikke så svært, siger McGee, der i øvrigt både betegner FDJ og Team CSC som blandt de førende hold i kampen imod doping, og samtidig bakker op om det franske politis meget hårde linje over for de dopingmistænkte ryttere.