En lang række ryttere og flere sportsdirektører forlader Bjarne Riis, men holdejeren er fortrøstningsfuld. Han bliver kimet ned af dygtige folk, der gerne vil ind på cykelholdet.
Nogle rejser, andre kommer til. Sådan er det på stort set alle arbejdspladser, og sådan er det i høj grad på cykelholdet Team Saxo Bank. Brødrene Fränk og Andy Schleck forlader Bjarne Riis, og med sig tager de en række kerneryttere og ledende sportsdirektører.
Alligevel er der ingen panik at spore hos Bjarne Riis. Holdejeren kalder masseflugten for en naturlig del af branchen, og aktivitetsniveauet på holdejerens mobiletelefon forsikrer ham om en lys fremtid.
- Jeg bliver kimet ned af folk, der gerne vil ind, siger Bjarne Riis til sporten.dk.
Det være sig ryttere såvel som sportsdirektører. På rytterfronten har Bjarne Riis allerede præsenteret sit store scoop, han har sikret sig verdens bedste rytter, Alberto Contador, i to sæsoner, og med superstjernen følger hjælperne Benjamin Noval, Daniel Navarro og Jesus Hernandez. Og flere er på vej.
- Der er styr på det. Vi arbejder på det i øjeblikket, og i den nærmeste fremtid begynder vi at rykke nogle navne ud, siger Bjarne Riis.









At nogen syklist vil jobbe for EPO-Riis er underligt...
Jeg har skam intet imod at Michael Rasmussen finder sig et hold, og kommer ud og cykle igen, men fatter ikke de "cykelfans" der vil have ham ind på Saxobank. Manden passer simpelthen ikke ind på holdet og dets filosofi. Jeg tror iøvrigt ikke han kommer på et protour hold igen.
Selvfølgelig er der mange der gerne vil køre for Riis selv om de danske aviser skriver som om at Bjarne har problemer med at få rytter til at køre for sig.
Normalt forlader så mange rytter jo heller ikke et hold men det her er jo specielt da der bliver startet et nyt hold op og Kim Andersen har jo haft gode mulighed for at overtale folk til at køre for ham selv om han var på Riis lønningsliste og benægtede alt i foråret da han blev spurgt direkte. Jo Riis får sikkert et meget stærkt hold. Den eneste jeg begræder der forlader holdet er Matti Breschel resten kan det være lige meget med om de forlader Riis selv om der er mange der skylder Riis en stor tak særligt Voigt, men sådan er sportens verden når der er penge indblandet.
Det kan godt være mange vil arbejde for Riis, men mange i Danmark vil se Michael Rasmussen benyt dig dog af det gode tilbud og få den goodwill det vil gie dig