Påstande om udbredt doping på Michael Rasmussen og Rolf Sørensens tidligere hold florerer vildt i hollandske medier. Tidligere Riis-rytter i søgelyset
Mens tidligere topryttere som Rolf Sørensen og Michael Rasmussen stadig afviser ethvert kendskab til doping i deres respektive år på det hollandske storhold Rabobank, er medierne i tulipan-landet ved at tage det dybe stik ned i den mørkelagte fortid.
I centrum for en konstant strøm af anonyme udsagn fra eks-kolleger er blandt andre Michael Boogerd. Den tidligere stjerne på Rabobank har i lighed med vores egen Rolf Sørensen gang på gang skullet forholde sig til påstande om brug af doping i sin tid som aktiv. Vel at mærke i en æra, hvor samtlige topresultater ser ud til at være forløst med hjælp af lige dele talent, turbo-læger og leveringsvillige apotekere.
Det er nos.nl, som med hjælp fra en anonym kilde kan fortælle, at flere ryttere på Rabobank i sidste halvdel af 1990erne tog et afgørende skridt i retning af bloddoping med brug af EPO.
- Vi var på vej mod Spanien i fly, da Boogerd begyndte at diskutere med holdledelsen, fortæller kilden.
- Jeg skal køre løb inden længe, men det kan jeg ikke med en hæmatokrit-værdi på 37, erklærede Boogerd overfor sportsdirektør Theo de Rooij og holdlægen Gert Leinders.
En hæmatokrit-værdi på 37 var på det tidspunkt langt under en "normal-værdi", som med hjælp fra EPO ofte blev løftet op mod grænsen på 50. På den måde kunne den enkelte rytter forbedre sin iltoptagelse og præstationsevne betragteligt.
I maj måned erklærede Theo de Rooij da også, at han og holdlæge Gert Leinders så meget pragmatisk på cykelsportens udfordringer.
- Det var op til den enkelte rytter, hvor langt han ville gå med "medicinsk assistance", som De Rooij forklarede det til en hollandsk avis.
Eneste bekymring var for så vidt, at man ikke skulle fyre så meget på, at man risikerede at komme over 50 og dermed få 14 dages startforbud af "helbredshensyn", som det dengang hed i regelsættet fra den internationale cykel-union, UCI.
På Rabobank var østrigeren Peter Luttenberger manden med de nyeste og mest avancerede gadgets for en doper. Luttenberger, der fik sit gennembrud skulder ved skulder med Bjarne Riis under Tour de France 1996, hvor han sluttede som femmer sammenlagt, havde en såkaldt blod-centrifuge, så han meget praktisk selv kunne måle sin hæmato-kritværdi.
- Jeg delte værelse med Peter Luttenberger og på et tidspunkt fortrak han til badeværelset. Da jeg skulle tisse var jeg nødt til at banke på og da jeg kom ind, stod han med en blodcentrifuge og var i gang med at måle sin blodværdi, fortæller vidnet.
Peter Luttenberger kørte på Rabobank i årene 1997 og 98, hvor også Rolf Sørensen var en del af truppen. Men den tyndhårede østriger formåede ikke at leve op til resultaterne fra sit store gennembruds-år i 1996, hvor han også vandt den samlede sejr i Schweiz Rundt.
Efter et to-årigt ophold på ONCE - og siden endnu et par mislykkede sæsoner på italienske Tacconi Sport - var Luttenberger reelt i de forhenværende rytteres rækker, da han i 2003 blev samlet op af Bjarne Riis og Team CSC.
Her slog Luttenberger øjeblikkeligt til med en samlet 13. plads i Tour de France, men falmede i de efterfølgende sæsoner til de anonymes rækker inden han stoppede karrieren i 2006.
Peter Luttenberger har i mere filosofiske vendinger reflekteret over sin tid i den dopingmartrede cykelsport.
- Sport er en afspejling af det samfund, vi lever i. Doping eksisterer, men inden nogen begynder at pege fingre ad andre, skal han måske lige se på, hvad der sker i "den virkelig verden". Se bare på korruption og falske løfter fra politikere eller den gigantiske katastrofe i den finansielle sektor på grund af højrisikabel spekulation fra bankernes side. Listen er uendelig. Og det viser bare, at i ethvert hjørne af samfundslivet er der folk, som er parate til at få sig en fordel. Dem, der ikke har syndet, må smide den første sten, sagde Luttenberger med en kuriøs lille flig af selvransagelse for to år siden i et interview med PezCycling News.
Sidste efterår stoppede Rabobank deres engagement i cykelsporten, som en direkte følge af sags-komplekset mod Lance Armstrong, der også havde tråde til det en gang så stolte hollandske mandskab.
