• Alex Rasmussen og Michael Mørkøv sejrede i sidste spurt og tog den samlede triumf ved seksdagesløbet i Ballerup. Foto: Martin SylvestAlex Rasmussen og Michael Mørkøv sejrede i sidste spurt og tog den samlede triumf ved seksdagesløbet i Ballerup. Foto: Martin Sylvest

Millimeter-triumf til 7erne

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Par nummer 7 i seksdages superklasse

Dansk cykelsport har fået et par i absolut verdensklasse.

Hvis ikke man vidste det i forvejen, slog Alex Rasmussen og Michael Mørkøv det fast på sidste aften af det københavnske seksdagesløb.

Jagtet af en sulten Alpe-Ekspres anført af den 41-årige legende Bruno Risi, fik Par nummer 7 helt bogstaveligt kamp til stregen. Men efter den afsluttende finalejagt på 70 min satte Alex Rasmussen og Michael Mørkøv trumf på og viste, at de har en gylden fremtid på de skrå brædder.

Læs også: Alex Rasmussen jubler

Den danske dynamitduo er ikke for ingenting regerende verdensmestre i parløb. For med Alex Rasmussens kraftbetonede spurtstyrke og Michael Mørkøvs evne til at afkode løbenes taktiske muligheder, er det en himmelsk match, der sent tirsdag sikrede par nummer 7 sæsonens tredje sejr.

At det for andet år i træk blev til dansk sejr er mere et udtryk for 7ernes styrke end gammeldaws hjemmebanefavorisering.

Læs også: Ny sejr til Alex Rasmussen

Som tidligere halvpart af den altdominerende schweiziske Alpe-Ekspres, har Kurt Betschart set lidt af hvert gennem årene.  Og han er imponeret over det niveau, danskerne viser frem.

- Da Mørkøv og Rasmussen første gang stak næsen frem for blot få år siden, var talentet åbenlyst Rasmussen var og er jo bare lynende hurtig og Mørkøv har både den udholdenhed og det overblik, der skal til. Men nu ser man, hvordan de virkelig er i stand til at løfter hinanden og køre i endnu bedre harmoni end nogensinde, fastslår Betschart overfor Sporten.dk.

Den 41-årige schweizer havde taget turen til København for at være med til at hylde landsmand og svoger Bruno Risi. Og allerede inden den afsluttende jagt måtte Betschart med et smil bøje sig for 7erne som fremtidens mænd.

Læs også: Alex R. droppet til Roubaix

- Rasmussen og Mørkøv har vist sig som det stærkeste par denne vinter. At vinde både i Gent og Berlin og så på hjemmebane her i Ballerup er høj klasse. Det har været et ærligt løb på dansk grund, og det er det bedste par, der formår at vinde så stærkt besat et løb som det københavnske, hvor både Risi/Marvulli og Keisse/Bartko har kørt med om sejren, understreger schweizeren, som sammen med Bruno Risi vandt i Forum for 14 år siden.

Efter sejren var der både lettelse og glæde at spore hos 7erne.

- Vi har virkelig gerne villet vise, at vi også kunne vinde herhjemme. Det har været et af sæsonens store mål for os, og jeg er bare så glad for, at vi vandt. Vi blev hårdt presset undervejs af de andre toppar i den afsluttende jagt, men var koldblodige nok til at køre sejren i hus, lød det fra Mørkøv.

Læs også: Riis vrager Rasmussen

- Jeg havde jo sagt, at jeg troede på min spurt, og det viste sig at holde stik, sagde Alex Rasmussen efter den hæsblæsende afslutning, der blev afgjort på absolut sidste omgang.

- Vi måtte gamble lidt i aften, fordi vi var fire par, der lå så tæt. Derfor skulle det være pointspurterne, som blev udslagsgivende. Jeg blev godt nok lidt nervøs, da Keisse vinder tredjesidste spurt, og 8erne bringer sig i front, men heldigvis viser Alex ren verdensklasse til sidst, sagde en glad Michael Mørkøv til Sporten.dk efter en hæsblæsende finale.

Det kunne ikke gøres meget smukkere.

Læs også: Danskerne skuffede i parløb

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225