En gruppe af store europæiske medier stiller i et fælles manifest nye krav til troværdigheden i international cykelsport.
Afsløringerne af den velorganiserede doping-maskine, som gennem årene har gjort det muligt for Lance Armstrongs hold til at knuse modstanderne på de franske landeveje, mundede ud i, at amerikaneren fik frataget sine syv Tour-titler, og at Den Internationale Cykel Union, UCI, i øvrigt besluttede, at laurbærrrene ikke skulle gives videre til nogle af hans konkurrenter. En erkendelse af at cykelsporten har haft en mørk epoke, hvor der har været langt mellem de rene ryttere.
Erkendelsen af at man har været med til at dyrke rådne ryttere som helte med overmenneskelige evner, har også ramt mange af de internationale medier, der beskæftiger sig seriøst med cykelsport.
Nu er en gruppe af de toneangivende europæiske medier gået sammen i et fælles manifest med en kraftig opfordring til cykelsporten om at få ryddet godt og grundigt op.
Det er internationalt anerkendte aviser som engelske The Times, franske Le Soir, belgiske Het Nieuwsblad og de store sportsaviser L'Equipe fra Frankrig og La Gazzetta dello Sport fra Italien, der har fundet sammen i et fælles opråb til den cykelsporten.
Manifestet rummer både et skarpt angreb på UCI og på de sportsdirektører, som både i fortiden og i nutiden har deltaget i doping-svindel.
- Vi er dybt bekymrede over den alvorlige situation, som sporten står overfor - potentielt alle sportsgrene - i efterdønningerne af af Lance Amstrong-sagen, der har demonstreret, de forbudte præstationsfremmende stoffers forførende og gennemtrængende magt. Alle sportsgrene kan lære meget af Armstrong-sagen.
- Tilståelserne fra mange af Armstrongs holdkammerater, den chokerende USADA rapport, som afslørede hvor dybt dysfunktionel cyklelsporten er blevet, og UCIs meddelagtighed og impotens bliver snart fulgt op af Padua-undersøgelsen i Italien (ny dopingskandale, red.) og i januar, Operacion Puerto-sagen i Spanien.
- Disse fortsatte afsløringer viser os, at vi absolut ikke længere kan have tillid til UCIs lederskab og effektivitet eller til sportsdirektørernes opførsel, hvoraf mange enten har eller er involveret i snyd.
Der er dog også overskud til at kigge ind ad og tage et kritisk kig i spejlet:
.
- Medierne har også deres ansvar for denne ulykke. Nogle har bekæmpet doping-ondskaben, mens andre har ikke gjort nok. Det er klart, at fremtiden er vi nødt til at være mere vågne og stille hårdere spørgsmål. Men hovedansvaret ligger hos alle dem, der er inde i sporten, organisationerne, sponsorerne, sportsdirektørerne, løbsarrangørerne og atleterne, fastslår medierne i manifestet og konstaterer samtidig, at der er tegn på, at der er sket et holdningsskred i den nye generation af ryttere.
- Så for deres skyld og for alle dem som elsker cykelsporten, tror vi, at det er umuligt at fortsætte med den samme struktur, de samme regler og de samme ledere.
- Så i dag efterspørger vi følgende:
- En uafhængig kommission under WADAs ansvar skal undersøge UCIs rolle i Armstrong-affæren
- Alle doping-tests skal fremover sættes igang af WADA og administreres af de nationale anti doping-agenturer
- Straffen for doping-forseelser skal strammes. Professionelle hold skal ikke yderligere to år ikke kunne ansætte ryttere, der er blevet med karantæner på mere end seks måneder
- En ensstemmig accept blandt holdene af, at en rytter, der undersøges i en dopingsag, automatisk bliver trukket fra konkurrencer, indtil der er en afklaring
- Forståelse blandt sponsorerne for, at de deler ansvaret for cykelsportens etiske sundhed
- En reform af World Tourens system af med point og licenser, der som det er nu, fremmer lukkethed og mangler gennemsigtigthed. Vi foreslår, at licenserne fremover bliver givet til sponsorerne fremfor holdejerne.
- At UCI udgiver en årlig rapport, der på gennemsigtig vis fortæller om alle de kativiteter og fremskridt, som man har nået i løbet af hver sæson.
- En forståelse af at alle de overnstående tiltag er på plads inden begyndelsen af 2013-sæson for at skabe en ny og troværdig struktur og organisation.









