Helt som ventet uddelte Bradley Wiggins øretæver til sine konkurrenter i kampen mod klokken. Det animerer til angreb over en fælles front fra en decimeret gruppe af rivaler.
Tid siges at være et relativt begreb. Men det kræver formentlig, at man har indstillet det filosofiske sigtekorn meget præcist og kan begribe det mere abstrakt og med universets sorte huller og uendeligheden for øje.
Bevæger man sig udenfor den sfære, bliver tid pludselig uendelig konkret og målbar. Begrebet tid kan i ramme alvor blev italesat og sætte politisk dagsorden, som om 12 minutters ekstraarbejde om dagen er nok til at redde Danmark ud af finanskrisens suppedas og holde velfærden oven vande.
Eller når voksenlivet opfinder et begreb som kvalitetstid i et stakåndet forsøg på at pastelmale timerne med ungerne uden at sværte samvittigheden unødigt meget til. Tid er både konkret og filosofisk en konkret størrelse.
- Alt hvad vi kan gøre er at tage en beslutning om den tid, der er givet os, siger Gandalf til Frodo et sted i 'Ringenes Herre'.
Det kunne være mantraet i den moderne udgave af Tour de France, hvor jævnbyrdighed synes at snævre marginalerne ind år for år, bliver jagten på tid nærmest perverteret.
Inden gårsdagens 41 km. lange enkeltstart i Besancon, havde de 178 resterende Tour-ryttere tilbagelagt 1579 km med et par afstikkere igennem mellemhårde bjergetaper.
Og tidsforskellen mellem løbets nummer et og tre var desuagtet på sølle 16 - seksten - sekunder.
Det statiske tidsbillede gjorde Bradley Wiggins ganske vist op med på den 41,1 km lange enkeltstart. Den klassiske kamp mod uret er også en kamp med uret, når man kan kunsten at kvæle topfart ud af benene iklædt fantomdragt og fosterstilling på tempomaskinen.
Og sikkert er det, at Wiggins stod for en gang vaskeægte voksenmobning ved at tildele den forsvarende Tour-vinder Cadel Evans et minus på 1.43 og den italienske outsider Vincenzo Nibali 2.07, så det logisk indlysende svar må være angreb og atter angreb for det to mest iøjnefaldende rivaler.
- Det er ikke skriften på væggen. Der er helt sikkert masser af etaper tilbage, hvor der kan angribes. Kampen om at vinde er reduceret til mig selv, Wiggins og Evans. Men der er også ryttere bag mig i klassementet, som gerne vil rykke op og derfor skal i angreb, forklarer Vincenzo Nibali over for Berlingske.
Indstillingen er typisk for den 27-årige Liquigas-kaptajn. Selv om Alberto Contador i sidste års Giro d’Italia var frygtindgydende stærk, var Nibali manden, som turde taget løbet og den spanske supermand ved hornene i et forsøg på at omstyrte løbets uafvendelige orden.
Og det er en indstilling, der kendetegner den behageligt tilbagelænede, men offensivt indstillede væddeløber med tilnavnet »Hajen fra Messina«.
Ifølge Nibali kan Team Skys dominans og tidlige førerposition være et tveægget sværd. Selv for det overdådigt ressourcestærke britiske superhold.
- De kommer til at arbejde vanvittigt hårdt, hvis det er deres intention at beholde den gule trøjen hele vejen til Paris. Og jeg har et fint hold, som er i stand til at støtte mig i bjergene. Ivan (Basso, red.) havde det lidt svært i lørdags på den meget stejle afslutning, som han plejer, og Sylvester (Szmyd, red.) hang lidt. Men jeg tror på dem. selv om Team Sky indtil nu har kørt med en imponerende rytme, når det går opad, erkender Nibali.
Hos Cadel Evans på Team BMC er man nok ramt af løbets udvikling. Men langt fra slået, understreger den 35-årige australiers fysiologiske mentor Max Testa.
- Cadel kom lidt senere i gang med sæsonen i år, fordi han blev ramt af en virusinfektion i april måned. Men af samme grund tror jeg faktisk på, at han kan vise sig at ramme en bedre form i tredje uge af Tour de France. Det er klart, at hvis vi samnenligner vores hold med Team Sky, har vi ikke de samme ryttere til at støtte Cadel i bjergene, men vi kommer til at se et Tour de France, hvor der bliver hård kamp hele vejen, lyder profetien fra den italiensk fødte trænerprofil.
Den kommende uge byder da også på i hvert fald tre etaper med offensivt potentiale, når hviledagen er overstået. Det var formentlig også derfor, Bradley Wiggins havde mere end almindeligt travlt med at få armene ned, selv om den 32-årige Sky-kaptajn i går kunne fejre sin første Tour-etapesejr. Og endda en meget vigtig en af slagsen.
- Løbet er på ingen måde overstået endnu. Mit mål var at tage et minut på Cadel i dag, og det er en god position at være i. Men enkeltstarten var en dag ud af de mange etaper, der er tilbage og før. Jeg tror ikke på det, før jeg vågner i Paris, mandag efter løbet er slut,« understregede Wiggins med knastør lune.
Det er formentlig en klog gardering med tanke på de udfordringer, der venter Wiggins. I sidste års Vuelta España lignede Team Sky-rytteren længe en vinder, også ved den lejlighed flankeret af anglo-kenyaneren Chris Froome.
Men en krise på vanvidsbjerget Angliru åbnede for et angreb fra den spanske semi-sensation Juan José Cobo, der dygtigt udnyttede en tøven i kommandovejene og grundlagde sin sejr der.
Det er formentlig ikke et de sjældne - måske det eneste - nederlag fra det seneste år, Bradley Wiggins bryder sig om at tænke tilbage på. Især med al den negative programmering på mentalkontoen, det kunne indebære lige her og nu.
Han har helt sikkert vigtigere ting at bruge tiden til.
