• Levi Leipheimer viste storform tidligt på sæsonen i Trofeo San Luis, hvor der i aftes dansk tid blev kørt enkeltstart. Foto: LUIS BARBOSA / HANDOUTLevi Leipheimer viste storform tidligt på sæsonen i Trofeo San Luis, hvor der i aftes dansk tid blev kørt enkeltstart. Foto: LUIS BARBOSA / HANDOUT

Leipheimer smadrede Contador

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Selvom Alberto Contador normalt er skarp på en enkeltstart, fik han store klø af den amerikanske veteran Levi Leipheimer i det argentinske etapeløb Trofeo San Luis.

Det er meget tidligt på sæsonen, og Alberto Contador har et godt stykke vej til topformen. Det må være konklusionen efter den 19,5 km lange enkeltstart, der blev kørt i aftes i det argentinske etapeløb Trofeo San Luis.

Contador, der normalt både mestrer bjergene og kampen mod uret, blev i den grad sat på plads den 38-årige Levi Leipheimer. Amerikaneren, der nu kører for Omega Pharma-Quick Step, blæste henover den argentinske asfalt i tiden 22.33 for de knap 20 km. Det tempo var der ingen, der kunne følge med i - heller ikke Contador, som ellers havde set stærk ud dagen forinden, hvor der blev kørt opad.

- Jeg ville virkelig, virkelig vinde i dag. Undervejs var jeg ret sikker på, at jeg ville vinde, for jeg havde mellemtider fra min holdkammerat Bert Grabsch, og jeg var langt foran ham, og han er altså tidligere verdensmester i enkeltstart, sagde en tilfreds Leipheimer ifølge cyclingnews, da han var kommet i mål.

Læs også: Tour-profil: Contador ikke imponerende

Team Saxo Banks spanske es kom ind på en sjetteplads på enkeltstarten, et minut og et sekund efter Leipheimer. Dermed rutschede Contador ned på en sammenlagt fjerdeplads, mens Leipheimer overtog førertrøjen.

Tyske Stefan Schumacher, der er hentet ind som ny profil på det danske hold Christina Watches-Onfone, bliver ved med at vise, at han mener sit comeback alvorligt efter udstået doping-karatæne.

Læs også: Contador vandt i San Luis

Tyskeren kom ind på en flot tredjeplads på enkeltstarten, 38 sekunder efter den vindende amerikaner, og han ligger nu på en samlet andenplads, 53 sekunder efter Leipheimer og to sekunder foran Vicenzo Nibali på tredjepladsen.

Michael Rasmussen kom ind som nummer 63 på enkeltstarten, 3.14 efter sin tyske holdkammerat.

Nu venter der rytterne en 160 km lang etape med afslutning på et bjerg, hvor stigningen er 8,75 procent i snit på de sidste 6,4 km, og til sidst går det stejlt op, omkring 15 procent lige op i himlen.

Læs også: Boonen snydt af holdkammerat

- Det ser ud som en meget hård etape, men jeg føler mig stærk. Det bliver mig mod de nærmeste 3-4 ryttere i klassementet, der til sidst kommer til at afgøre det, spår Leipheimer forud for den hårde etape, der sætter klassementet på plads, da det er den sidste etape, hvor det går opad til sidst.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225