Der er ikke nogen garanti for, at uanede ressourcer også giver et sportsligt afkast.
Sæsonens skræmmeeksempel i professionel cykelsport er naturligvis brødrene Andy og Fränk Schlecks hastigt falmende storhold Team Radioshack. Et gennemført disharmonisk fusionsforetagende mellem to vidt forskellige stykker ledelses- og cykelkultur, der på forhånd så ud til at være som vand og nitroglycerin. Og som også har vist sig at være det. Ikke mindst fordi den pengestærke bagmand Flavio Beccas indflydelse er uheldig og et direkte forstyrrende element, der har minus indsigt i cykelsporten.
Det begyndte ellers så storslået, da den administrerende direktør Brian Nygaard og Kim Andersen lagde fra land i Luxembourg. Med håndplukkede stjernenavne, dansk designede habitter, italiano moderno silketørklæder selv til mekanikerne, en overdådigt udstyret bling bling mandskabsbus fra Mercedes og sågar et transportabelt feltkøkken stort nok til at rumme et helt cykelhold spisende gæster til den gennemtænkte gastronomi. Og selvfølgelig servere Möet & Chandon perler fra den medfølgende vinkælder, hvis der var noget at fejre.
Det britiske superhold Team Sky kører nu på tredje sæson. Og det har heller ikke været en ubetinget succes hele vejen.
- Alt, hvad vi lærte om dem efter første sæson, var egentlig, at de havde en fed bus og kørte Jaguar, skrev en kommentator i et af de engelske cykelmagasiner.
I en gammel proletarsport som cykling tæller resultaterne mere end udvendig staffage. Og man kan roligt konstatere, at Team Sky med lederskikkelsen David Brailsford for alvor har fået det store orkester til at stemme. Det er set i det lys ikke nogen tilfældighed, at Bradley Wiggins i går tog karrierens første etapesejr i Tour de France, for »Wiggo« og holdet bag ham har været undervejs, nærmest siden den 32-årige styrmand styrtede ud af løbet på syvende etape sidste år med et brækket kraveben.
Team Sky er et overskudshold på mange måder. Men man har også lært af de farceagtige tiltag fra holdets fødsel i 2010; som dengang men kunne fremvise hele to fuldtidsansatte meteorologer og en kommunikationsafdeling, der matchede Danske Banks. Og i det hele taget ikke helt forstod kunsten at køre professionelle cykelløb eftersom David Brailsfords metier i mange år var banecykling.
Mellem stillingsbetegnelser som teknisk direktør (der iøvrigt beklædes af danske Carsten Jeppesen), fysioterapeuter, læger, ernæringseksperter, racekoordinatorer og sportsdirektører og den australske træningsguru Tim Kerrison, finder man sågar en team psychiatrist i Dr. Steve Peters.
Dr. Peters kom på arbejde, da Bradley Wiggins søndag rasede grundigt igennem over anonymt fremsatte dopingspekulationer fra kællingekvidrecentralen Twitter.
Ifølge Steve Peters er atleter helt generelt oversensitive, jo større en begivenhed, de er en del af, lyder det i Richard Moorses bog »Sky’s The Limit« om holdets første år. Derfor er det egentlig ret simpel psykologi, at "Wiggo's" vrede nok skulle ud, men at den ikke skulle vendes til noget selvdestruktivt, hvis han skulle nå at holde fokus på enkeltstarten i Besancon i går.
Jeg vil mene, at den slags er Team Sky i en nøddeskal.
Missionen lykkedes. Og mere til, for på det efterfølgende pressemøde var Wiggins rolig, afklaret og veltalende. Og han bryder sig ellers per definition ikke om journalister og medie-tumulten. Det er rigeligt at cykle med alle de afsavn og den energi, det kræver. Men det er svært at fortænke manden, som i 2007 bogstaveligt talt var ved at ville banke den positivtestede Cofidis team-kollega Cristian Moreni, for at føle sig forulempet af løst funderet sniksnak fra internettets konstant kværulerende kældermennesker.
