• Christina Watches-Onfone befinder sig stadig et sted mellem udvikling og afvikling. Foto: Keld NavntoftChristina Watches-Onfone befinder sig stadig et sted mellem udvikling og afvikling. Foto: Keld Navntoft

Kyllingens hold mellem udvikling og kollaps

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Michael Rasmussen og cykelholdet Christina Watches-Onfone har oplevet to turbulente år siden etableringen i 2010. Ambitionerne er stadig enorme, det samme er personaleflugten.

Kaptajnen træder stadig i pedalerne. Iværksætterne og ægteparret Hembo tegner stadig den største del af butikken. Men derefter begynder det unægteligt også at tynde ud i rækkerne hos Michael Rasmusssen og Christina Watches-Onfone.

På få uger har holdet taget afsked med 12 ud af bruttotruppens 16 ryttere. Desuden har de to tilbageværende sportsdirektører valgt at sige farvel og tak. Det ligner enten et sammenbrud på de indre linier. Eller måske en genstart af dimensioner.

Meget afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser. Kigger man på en af de pressemeddelelser, der de seneste uger er blevet sendt ud fra holdets kommandocentral i Herning, går det noget nær ufatteligt godt for det lille cykelhold med de vildtvoksende ambitioner.

- I suveræn stil er Rasmussen og Hembos tropper i sit kun andet leveår stormet mod ranglisternes tinder, lød det for bare et par uger siden.

Det er store ord fra et cykelhold, der også i 2013 har valgt at køre i den internationale tredje division, og som i år kan skrive triumfer i Serbien Rundt og Tour of China på rekordlisten.

For et hold med bare to sæsoner på cykelbagen er der dog ingen grund til at pege fingre eller genbruge det forhånende udtryk »jysk marketingsroulade«, der signeret en bramfri Brian Holm blev klistret på Christina Watches-Onfone allerede fra fødslen. Anført af Michael Rasmussen og med den kontroversielle tysker Stefan Schumacher som præstationsbærer, har der også været sportslig substans at byde ind med undervejs.

Men som fænomen betragtet har Christina Watches-Onfone fra første dag også været en forunderlig størrelse i den hjemlige cykelverden, hvor armbevægelserne er omtrent lige så små som pengene.

Med en blanding af gennemført udansk selvfedme og forfriskende frejdighed har holdejer og administrerende direktør, Claus Hembo, ikke holdt sig for god til at proklamere, at man ville »køre konkurrenterne midt over«. Og det er mere end bare en detalje, at der på bestilling blev ristet en rune over ægteparret Hembo og cykelholdets kortvarige løbebane i bogen »Watch Out« fra efteråret 2011. Beskedenhed og jysk træskomentalitet er ikke en kardinaldyd på de kanter.

- Når man siger sådan noget, gør man det svært for sig selv. Vi fik ofte konkurrenterne på nakken i mange af de danske løb, og hvis de andre kører imod en, bliver det altså svært at vinde, siger Daniel Foder, der er en af de mest rutinerede ryttere på den danske løbsscene.

Daniel Foder er en af de ryttere, der forlader holdet efter blot et år i trøjen.

- Det har ikke været fryd og gammen alt sammen. Da Michael Blaudzun valgte at stoppe midt i sæsonen, var det et stort tab. Han var rytternes mand og kunne vise vejen. Det hul, der opstod med Blaudzuns exit, blev aldrig lukket, siger Foder, der også peger på en anden grund til den store afgang af danske ryttere.

- Der er en meget stram og hierarkisk opbygning på holdet, og man kører for en mand som Stefan Schumacher. En rytter som jeg selv vil gerne have noget frihed til også at lave resultater og det kan være svært at få indfriet de personlige ambitioner. Derfor var der flere og flere ryttere, som ikke kunne se sig selv i det sportslige setup, lyder det fra Daniel Foder, der mener, at man kunne have fået mere ud af dygtige og stabile danske ryttere som Rasmus Guldhammer og Michael Reihs.

- På papiret har Christina Watches-Onfone efter min mening været det stærkeste hold herhjemme. Men vi er ikke det mest velfungerende. En af grundene til det er, at Claus Hembo med sin baggrund er uden forudgående kendskab til cykelsporten. Derfor er det vigtigt at kunne lytte til folk med forstand på sporten, siger Foder, som fra 2013 trækker i en ny trøje hos konkurrenterne fra Blue Water Cycling.

Rasmus Guldhammer, der for tre-fire sæsoner siden blev betegnet som det store hvide håb i dansk cykelsport, har også valgt at søge væk fra Rasmussen og kompagni.

- Det har været en træls tid på holdet siden Blaudzun gik, erklærede vejlenseren på godt og jordnært jysk.

Direktør Claus Hembo understreger over for Berlingske, at man ikke er i branchen for at pleje snævre danske interesser og talenter.

- Vi er ikke et talentudviklingshold for unge danske ryttere. Det, der er vigtigt for os, er, at vi fortsætter med at vokse og kan forfølge ambitionen om at rykke op til en status som Pro Continental hold i 2014, understreger Hembo, som overordnet går efter at stå på startlinien i Tour de France i 2016.

I slutningen af januar måned ventes Christina Watches-Onfone at offentliggøre både truppen og den sportslige ledelse for den kommende sæson.

Et par navne er dog allerede sluppet ud. Således er den albanske mester Eugert Zhupa og den upåagtede italiener Daniele Aldegheri bekræftet som nye ryttere på holdet.

Og set i det lys er det nok stadig op til Michael Rasmussen at levere X-faktor nok til at holde interessen gående.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245