• Michael Rasmussen tror på en sejr til hans hold i Tour de San Luis. Tyske Stefan Schumacher er manden, der køres for i det sydamerikanske løb. Foto: Martin Sylvest AndersenMichael Rasmussen tror på en sejr til hans hold i Tour de San Luis. Tyske Stefan Schumacher er manden, der køres for i det sydamerikanske løb. Foto: Martin Sylvest Andersen

Kyllingen: Kom an, Contador

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Michael Rasmussen har manden, som kan slå Contador. Men han har selv været syg inden løbet i Argentina.

Når Michael Rasmussen sammen med Christina Watches-Onfone torsdag sætter kurs mod Argentina og Trofeo San Luis, er det med forventningen om at lave et stort resultat allerede i et af sæsonens første løb.

Det bliver dog næppe Michael Rasmussen selv, der kommer til at krydse klinger med Team Saxo Bank og Alberto Contador, erkender kaptajnen på Christina Watches-Onfone.

- Hvis du havde spurgt mig for 14 dage siden, ville jeg have været meget optimistisk. Jeg havde gjort mit hjemmearbejde og var klar. Men siden har jeg haft seks dages maveonde, hvor jeg ikke var i stand til at røre en cykel, og det hiver altså det bedste ud af en. Jeg har tabt både form og muskelmasse ved at have ligget stille så længe, men jeg har ikke noget imod at være hjælperytter, siger Michael Rasmussen.

Læs også: Kyllingen har kurs mod Mexico

Efter et 2011, hvor forventningerne om et topresultat i mere kuperede etapeløb altid faldt tilbage på Michael Rasmussen selv, er Kyllingen jublende ved udsigten til at se den nysignede tysker Stefan Schumacher i aktion.

- Jeg ville med glæde sætte mine sparepenge på Schumacher som vinder af Trofeo San Luis. Han har været forbi hernede i Italien både i december måned og efter nytår, og jeg har sjældent set en mand være så godt kørende på dette tidspunkt af sæsonen, understreger Rasmussen, som efter sidste sæson fiskede den dopingdømte tysker over på det ambitiøse danskerhold.

Læs også: Kyllingen på rov hos Schleck

- I Trofeo San Luis er der en relativt lang (19,5 km, red.) enkeltstart på tredje etape. Kommer Schumacher godt igennem den, kan han vinde sammenlagt, vurderer Rasmussen, der ser frem til meget hård modstand for et løb, som normalt hører til de mere upåagtede i en lang sæson.

- Hvis man ser på startlisten, er det jo på papiret bedre end at vinde et løb som Schweiz Rundt, siger Rasmussen med polemisk piskesnert i stemmen.

Sikkert er det ihvertfald, at man skal frem i cykelskoene for at mænge sig med navne som Alberto Contador (Team Saxo Bank), Levi Leipheimer (QuickStep), David Arroyo (Movistar) og Vincenzo Nibali (Liquigas). Fire ryttere, der alle har vundet eller været på podiet i storløb som Touren, Giroen eller Vueltaen.

Læs også: - Kyllingen har haft utroligt godt år

- Man kan heller aldrig vide, om der pludselig dukker en sydamerikansk rytter op, der kører utrolig stærkt. Men det bliver under alle omstændigheder godt at komme i gang med at køre løb igen, siger Rasmussen, der i Argentina bakkes op af René Jørgensen, Rasmus Guldhammer, italienske Angelo Furlan og norske Frederik Wilmann.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225