• Foto: LIONEL BONAVENTURE Foto: LIONEL BONAVENTURE

Kaptajn-krig: Se de vildeste opgør

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Team Skys Chris Froome ligner den stærkeste rytter i Touren. Men han er bundet på ånd og pedaler. Det er sket før i historien.

Han ligger nummer to i verdens største cykelløb. Men det store spørgsmål er, om Bradley Wiggins' superløjtnant Chris Froome i virkeligheden kunne give sin kaptajn baghjul, hvis han havde friheden til det.Sådan så det ud på torsdagens etape, da Chris Froome rykkede sig fri og pludselig lignede eneste reelle trussel mod den førende rytter i Tour de France.

Hos det engelske storhold Team Sky fastholder man hårdnakket, at Froomes fremstød var en del af planen.Og at der ikke var tale om mytteri på de indre linier.

- Vi er kommet hertil for at vinde Tour de France. Det er vores eneste mål, og vi er i en perfekt position til at gøre det nu. Det er det eneste, det handler om. Chris lå inden etapen torsdag nummer fire i løbet, så vi kunne risikere at miste det hele, hvis Bradley pludselig skulle styrte og må udgå, forklarer Team Skys sportsdirektør Sean Yates.

- Nu har vi alle kort på hånden og vil stå godt i både det ene og det andet scenario, men der er ikke tvivl om, at det skal være Bradley Wiggins, der vinder løbet.

- Vores sponsor forlanger, at vi vinder Tour de France. I dag er både budgetter og kommercielle interesser så store, at der ikke er råd til fejltrin. Det er ikke som i 1980erne, hvor man kunne se en rivalisering mellem Bernard Hinault og Greg Lemond udspille sig, selv om de kørte for samme hold, understreger Yates.

Den klassiske Bernard Hinault/ Greg Lemond, Touren 1986Mere umage makkerskab var svært at forestille sig. Bretonsk bondetamp møder progressiv amerikaner og skal ' lære' ham at vinde Tour de France. I 1986 var den femdobbelte vinder Bernard Hinault klar til at abdicere med henblik på at overdrage sit Tour-scepter til den fremstormende amerikaner.

Ikke desto mindre kørte Hinault på en måde, der holdt Lemond søvnløs om natten og ude på spidsen af sadlen i de fleste af timerne på landevejen. Duoen lavede en legendarisk et-to på Alpe d'Huez, og Hinault ville hjertens gerne have det til at ligne forbrødring, men det troede de færreste på.

Den aktuelle

Bradley Wiggins/Chris Froome, Touren 2012

Team sky har virket i kontrol løbet igennem, men på dronningeetapen til La Toussuire angriber Chris Froome og gør Wiggins sårbar. Gespenstet med de afrikanske rødder ligner den eneste rytter, som kan stikke en kæp i hjulet fra brit-mobberen Wiggins, men er det tilladt, når der synges Ruuuuuuuuule Brittania morgen, middag og aften?.

Den logiske

Bjarne Riis/Jan Ullrich, Touren 1997

Nok var Bjarne Riis selvskreven som kaptajn på Team Deutsche Telekom i 1997. Den lange dansker havde trods alt vundet Tour de France året før, selv om det mod slutningen var en snæver margin på under to minutter til Jan Ullrich. I 1997 stod det dog hurtigt klart, at Jan Ullrich var af en klasse, der ikke kunne holdes nede. Og Riis, der havde været u-hyg-ge-ligt godt kørende i forårsklassikeren Amstel Gold Race lignede en mand, der havde fyret al ' krudtet' af ved dén lejlighed. Jan Ullrich overtog logisk nok kaptajnrolle på det tyske storhold og vandt sin første og sidste sejr i Tour de France.

Den lumske

Brødrene Schleck/Carlos Sastre, Touren 2008

Da Tour de France 2008 blev skudt i gang i rigmandsresortet Monaco, kunne Bjarne Riis prale af en perlerække af navne.Kaptajnrollen var lidt diffus, fordi Fränk Schleck var klart bedste bjergrytter, men Carlos Sastre den mest stabile etapeløbsrytter. Og så var der ynglingen Andy Schleck, som alle kunne se var en Tour-udfordrer på længere sigt. Fränk Schleck fik da også kørt sig i gult, men havde Cadel Evans i haserne. Og med en enkeltstart forude på næstsidste etape, skulle der ske noget på Alpe d'Huez. Carlos Sastres angreb var en måde at sætte Evans under pres på, men den lille spanier øgede hele vejen op, mens brødrene Schleck holdt konkurrenterne i skak som en helstøbt falanks. Første og eneste samlede sejr i Tour de France til et Riis-hold var en realitet.

Den rebelske

Stephen Roche/Roberto Visentini, Giroen 1987

En af de mere vanvittige, som dokumenterede, hvor ' livsfarligt', det var at være opsætsig irer på et italiensk hold i 1980erne. Hjemmefødningen Roberto Visentini havde sågar vundet Giro d'Italia året før, men Stephen Roche ( foto) ville det anderledes og angreb respektløst sin egen kaptajn. Det fik Carrera til at jagte deres egen hjælperytter for at beskytte kaptajnen, men Roche kørte så stærkt, at alle hjælperne gik død. Visentini forsøgte til sidst selv at indhente Stephen Roche men tabte adskillige minutter til den irske overmand, der gik i lyserødt og vandt løbet. Vi gætter på, at Roche testede sin mad for gift resten af løbet.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248