Cykeleksperten kalder Lance Armstrong den største støder i historien, men ser trods de mange dopingsager lyst på sportens fremtid.
Igen og igen ruller den ene dopingskandale efter den anden ind over cykelsporten, men ifølge Jørgen Leth, mangeårig cykelekspert og kommentator, peger udviklingen i den rigtige retning.
Det forklarer han over en telefon fra sit domicil i Haiti, da sporten.dk fanger ham i kølvandet på den internationale cykelunions (UCI) beslutning om at fratage Lance Armstrong de syv sejre i Tour de France 1999-2005.
- Cykelsporten skal nok overleve. Den står meget stærkt i øjeblikket publikumsmæssigt. Der sker en masse ting, der også er dramatiske, men det er ikke noget, der tager luften ud af cykelsporten efter min mening, siger Jørgen Leth.
Synes du stadig, der er gode historier at fortælle?
- Ja, er du sindssyg. For mig er det ikke noget, der bremser min fascination af cykelsporten. Snarere tværtimod. Fordi det er en kæmpe roman, der bare ruller videre med masser af nye, vanvittige udviklinger. Det er en historie, som også skal fortælles fremover. Der er mange gode og ærlige cykelryttere, og det skal nok blive et godt Tour de France næste år. Armstrong-sagen er ikke noget, som er katastrofalt for cykelsporten.
Kan man da stadig retfærdiggøre at tale om vindere og tabere, når der bliver ved med at komme sager om doping?
- Alt er jo relativt. Så må man danne sig en ny horisont og tage alt det, der sker, til efterretning. Nogle er skurke, nogle er helte. Nogle lyver, nogle lyver ikke. Man må tage at være nogle voksne mennesker i stedet for at være hykleriske og hysteriske. Det er klart, at det her er en kæmpe skandale, og Armstrong er den største støder i cykelsportens historie og måske i sportens historie. Men det dør cykelsporten sgu ikke af.
Skal man så altid se på vinderen med forbehold, om han er ren eller ej?
- Ja, men det dør man vel heller ikke af. Man må være lidt mere voksne i vurderingen af, hvad der sker i cykelsporten af drama, skandaler, fald fra tinderne og så videre. Det er sket før. Det kan godt være, at Armstrongs skandale er den værste indtil nu, og det er også et kæmpe tab, at Rabobank trækker sig. Der er sket mange dårlige ting, men jeg tror, at der er rigeligt med vilje til at prøve at fortsætte.
- Man skal bare ikke være naiv over for præstationerne. Og der har været meget gode tegn på en rensning. Det har vi også set i Armstrong-sagen, som har været et klart, klart udtryk for netop selvdisciplin og selvjustits blandt rytterne.
- Man ser ikke længere, at ryttere kan køre ensomt over mange bjerge, selv om man gerne vil se det. Tværtimod ser man, at ryttere brillerer den ene dag og betaler prisen den næste. Det er typisk tegn på sundhedstilstanden i feltet. I dag er det meget bedre, og den udvikling fortsætter.
