Det var ikke nogen svær beslutning for, Jesus Hernandez, at forænge kontrakten med Team Saxo Bank-Tinkoff Bank for yderligere tre sæsoner.
En af Alberto Contadors vigtigste hjælperytter under årets Vuelta a España, Jesus Hernandez, har forlænget kontrakten med det danske cykelhold i yderligere tre år.
- Det var en let beslutning at forlænge min kontrakt. Jeg er virkelig glad for at være en del af Saxo Bank-Tinkoff Bank, jeg har nogle fantastiske holdkammerater, og jeg er glad for, at jeg fortsat kan støtte Alberto i løbene, da han er en af mine nære venner. Jeg ser allerede frem til næste sæson og håber på nogle store resultater for holdet, forklarer Jesus Hernandez i forbindelse med kontraktforlængelse.
Benjamin Noval har også forlænget kontrakten i yderligere en sæson med Team Saxo Bank-Tinkoff Bank.
- For mig er Saxo Bank-Tinkoff Bank på mange måder et af de bedste hold i verden, og for det andet er Alberto også på holdet. Det er de to vigtigste grunde til, at jeg gerne vil blive på holdet. Jeg føler mig som en del af en familie her, jeg kan godt lide atmosfæren, og så kan jeg godt lide den måde, som holdet og Bjarne arbejder med rytterne på, tilføjer Benjamin Noval.
Feltet.dk










