Sportsfolk i både Japan og Kina bliver i øjeblikket bortvist fra landene som følge af eskalerende politiske uroligheder.
Kina og Japan har har en lang og blodig historie, og selvom de ikke længere åbent bekriger hinanden, så lever arvefjendskabet stadig i bedste velgående.
Senest er der opstået kontroverser vedrørende ejerskab over en øgruppe i Det Østkinesiske Hav. Diaoyo-øerne, eller Senkaku-øerne på japansk, er netop blevet nationaliseret af den japanske regering, efter de har købt dem af en privat ejer. Det falder sammen med årsdagen for den japanske invasion af Manchuriet i 1931, og derfor er rivaliseringen de to lande imellem blusset op igen.
Kineserne har reageret prompte ved at bortvise alle japanske ryttere, journalister, og andet personale fra Tour of China. Samtidig rapporteres der om, at kinesiske badmintonspillere er blevet trukket ud af turneringer i Japan.
- Det, der betyder noget nu, er alles sikkerhed, og det er sandt at situationen kan blive bekymrende, indrømmer Alain Rumpf, formand for Global Cycling Promotion, med henvisning til det højtprofilerede løb Tour of Beijing i oktober.









