Mange vrede læsere på sporten.dk mener ikke, Jesper Worre med sin egen fortid kan tillade sig at blande sig i Rolf Sørensens ansættelse på TV2. Her er DCU-direktørens svar på kritikken
Da Michael Rasmussen-sagen brød løs i Touren 2007 - blandt andet født af DCU-direktør Jesper Worre - sad Tour-chefen Christian Prudhomme på et pressemøde i Frankrig og tordnede pourquoi monsieur Worre, pourquoi monsieur Worre? (hvorfor hr. Worre, hvorfor hr. Worre)?
I dag spørger en masse mennesker igen: Hvorfor Worre? Efter DCU-direktøren her til formiddag åbnede for en debat om Rolf Sørensens tilstedeværelse som cykelekspert på TV2 har mailboks og facebook her på sporten.dk flydt over med galde fra folkedybet, der især er rasende over, hvordan Worre, der selv har en dopingdom fra tiden som aktiv cykelrytter, overhovedet kan tillade sig at spille moralsk på den måde.
Her er, hvad Jesper Worre selv siger:
- Den sag er nem at hive frem, og det er rigtigt, at den findes. Der også svaret rigtig mange gange på det, og jeg må bare sige, at folk som tidligere Team Danmark-direktør Preben Kragelund, tidligere DIF-formand Kai Holm og tidligere DCU-formand Peder Pedersen har forholdt sig til, at det var en del af min fortid, da jeg fik dette job.
- Jeg er blevet ansat, uden at noget er holdt hemmeligt, og så synes jeg i øvrigt nok, at jeg efter 14 år i dette job også fortjener at blive vurderet på den retning, der er i mit arbejde og på mine handlinger. Jeg tror ikke, at nogen kan være i tvivl om, hvor jeg står i forhold til doping.
Jesper Worre blev i 1992 dømt positiv for stoffet Amineptine, der i den periode røg af og på den forbudte liste. Det virkede på niveau med koffein.
- Det er så irriterende at læse om mig selv som dopingselvlysende, når jeg har en lillebitte dopingsag med et gråzoneprodukt, som var inde og ude af listen. Og ja, jeg tog det produkt, som i øvrigt aldrig siden er blevet nævnt som et problem, og jeg indrømmede med det samme, at det var en fejl, siger Worre og fortsætter:
- Sagen har været fuldt belyst hele tiden, og vi drøfter nogle gange at lægge det ud på vores hjemmeside, hvad min sag går ud på. Jeg husker, at jeg dengang blev ringet op og fik at vide, at jeg havde en positiv prøve, og jeg sagde, at det var umuligt, så finder jeg ud af, at jo der er måske det her, og så ringer jeg tilbage og spørger, om det er det produkt. De ringer til laboratoriet og får at vide, at ja, det er det. Fint, så har jeg taget det, siger jeg. Det må kaldes samarbejdsvillighed, mener DCU-direktøren.
Men alligevel: Hvordan kan du blande dig i, om Rolf Sørensen kan arbejde på TV2, fordi han muligvis har været dopet som cykelrytter, når du kan være direktør i DCU som tidligere dopet cykelrytter?
- Jeg kan godt se, at det er nemt at hive den sag frem. Men jeg kan ikke have dette job og holde min kæft. Det er der rigeligt med folk, der gør. Men vi har det synspunkt, at man skal give udtryk for sine holdninger og afstandtagen til doping.
