• Bjarne Riis bliver fra flere sider opfordret til at tale ud om dopingbeskyldningerne mod ham. Foto: Nils MeilvangBjarne Riis bliver fra flere sider opfordret til at tale ud om dopingbeskyldningerne mod ham. Foto: Nils Meilvang

Idrætsbosser: Riis bør svare på tiltale

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Bjarne Riis er blandt landets mest markante sportspersonligheder. Derfor bør han stå frem og give svar på tiltale, mener flere idrætsformænd.

Selv om Bjarne Riis står fast på ikke at forsvare sig mod de dopinganklager, der hviler over ham selv og livsværket Team Saxo Bank-Tinkoff, så opfordres han fra stadig flere sider til at stå frem.

For nok er Bjarne Riis som ejer af en privat virksomhed ikke forpligtet til at svare på noget som helst. Men som en af landets fremmeste rollemodeller indenfor sportens verden bør han droppe tavsheden og svare for sig.

Det mener Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

- Jo højere man er i systemet, og jo større rollemodel man er, des større etisk ansvar har man også, siger han til Berlingske.

Juridiske problemstillinger Niels Nygaard kalder det samtidig påfaldende, at Bjarne Riis endnu ikke har forsvaret sig mod de meget kraftige beskyldninger, der bliver fremsat fra forskellige sider.

- Der er selvfølgelig juridiske problemstillinger i forhold til, hvad Bjarne Riis er forpligtet til at gøre. Men som udgangspunkt bør han som leder tage et etisk ansvar og tage til genmæle, siger Niels Nygaard.

Han bakkes op af formand for Team Danmark, Michael Andersen.

- Det er klart, at når du som person ejer en virksomhed, så har du udover det rent juridiske et etisk ansvar, siger han til Berlingske og uddyber:

- Det vil tjene hele cykelsporten og Bjarne som holdejer, at han giver de oplysninger, som er nødvendige til, at sagen bliver belyst så godt som overhovedet muligt. Det handler meget om troværdighed, fastslår Michael Andersen.

Som det fremgik i Berlingske i går, så undersøger Anti Doping Danmark nu, hvordan man kan designe en effektiv undersøgelsesenhed, som skal se eksempelvis Bjarne Riis og hans cykelhold efter i sømmene. Og det er den helt rigtige vej at gå for at komme dopingsnyderi til livs, lyder det fra Niels Nygaard.

- Jeg bakker op om, at man skal undersøge, om det er muligt. Der er dog både økonomiske og juridiske problemstillinger i det, som skal afklares. Men som udgangspunkt vil det være en klar styrkelse af vores antidoping-arbejde. Og det er der et meget klart behov for, at vi arbejder meget mere med, siger han.

Hos Danmarks Cykle Union (DCU) opfordrer formand Tom Lund også Bjarne Riis til at stå frem og svare på dopinganklagerne fra blandt andre Tyler Hamilton.

- Jeg synes, at Bjarne har en forpligtelse til at gå ud og forsvare sig. Komme med sine standpunkter i forhold til USADA-rapporten og Tyler Hamiltons bog, fordi han har den position i cykelsporten, som han har. Vi er i gang med en proces med at rydde op i cykelsporten, og derfor er det vigtigt, at vi får tingene på bordet, siger han.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299