Bjarne Riis har pludselig fået penge mellem hænderne, og nu skal der handles. Tag med sporten.dk ind i en skjult verden af agenter, pengesultne ryttere og sportsdirektører med krav om World Tour-licens.

Da Bjarne Riis mandagen før Tour de France kunne give den russiske milliardær Oleg Tinkov hånden som bevis på, at der nu er to hovedsponsorer på det danske cykelhold, blev han pludselig voldsomt meget mere interessant for cykelsportens agenter.

For alle i sporten er yderst bevidste om, hvad det er for en situation, den danske holdejer står i. Alberto Contador er på kontrakt de næste tre år, men i øjeblikket fastholder Den internationale cykleunion, at den spanske stjernes point på verdensranglisten ikke må tælle med i holdets samlede indtjening.

Og hvis man skal være sikker på at kunne køre på World Tour, skal man være blandt de 15 mest pointrige hold, når UCI udsteder licenserne.

Ergo skal der købes point, og det er nu, på den første hviledag, forløbet for alvor intensiveres.

Tag med ind i en verden af agenter, telefonmøder og snakke i hotelbarer.

Bjarne Riis' plan

Som stort set alle andre sportsdirektører har Bjarne Riis en liste med ryttere, der kunne være interessante for holdet.

Men denne liste er en kende kompliceret pga. udregningen af point, der afgør, om holdene får plads på World Tour.

Så Bjarne Riis kan meget vel være tvunget til at gå på kompromis, fordi han kan stå i en situation, hvor den ønskede rytter ikke har point nok til for alvor at være interessant.

Det kan være en etableret rytter, hvor Bjarne Riis kan se, at karrieren har taget et dyk, men hvor der er potentiale til at genrejse rytteren.

Eller det kan være en opofrende hjælperytter, der har knoklet for sin kaptajn, og derfor har slået ud og ikke været i stand til at hente point.

Listen er prioriteret og kan meget vel indeholde navne på 20 ryttere eller flere.

Men hvor mange ryttere, Riis skal have ind på holdet, afhænger af, hvem de første signings er. Det er naturligvis de dyreste og dermed også mest pointindhavende.

Derfor er det også en usikker tid for en lang række Saxo Bank Tinkoff-ryttere med kontraktudløb.

For det kan være alt mellem tre og 10 ryttere, der skal skiftes ud i forhold til den nuværende trup.

Riis’ pengepung

Det er ikke offentliggjort, hvad Oleg Tinkov og hans Tinkoff Bank har spyttet i kassen, men rygterne går på omkring 3 mio. euro, der vurderes til at være markedsprisen for et sideordnet (omend Saxo Bank står og nævnes først) sponsorat på et hold, der nok er anset, har Contador og tidligere leveret resultater, men som også er overhalet af mandskaber som blandt andre BMC, Rabobank, Sky og RadioShack i budget.

Med tanke på, at Alberto Contador i øjeblikket er i karantæne, er der givetvis også blevet frigjort lidt penge, da den tidligere kontrakt var væsentligt mere værd.

Et bud er derfor, at Riis har i omegnen af 4 mio. euro, godt 30 mio. kr., i frie midler.

Sådan foregår det

Tour de France er stadig det sted, hvor langt de fleste kontrakter bliver indgået - eller rettere: Aftaler.

For UCI dikterer, at der ikke må offentliggøres egentlige kontrakter før 1. august.

Men masser af håndslag bliver givet, og derfor er det ikke overarbejde, der gør, at det vælter ud med offentliggørelser umiddelbart efter 1. august - det er blot det formelle, der falder på plads.

At det netop er under Tour de France, handler om noget så simpelt som logistik. Alle de betydende kræfter i cykelsporten er i tre uger samlet på et lille sted, og det ved agenterne. Agenterne lever af provision af rytternes løn, typisk omkring syv procent af bruttolønnen.

Det kan beløbe sig til en del, men de skal selv afholde alle rejseudgifter, så derfor er alle agenter til Touren. De slipper for at rejse rundt for at finde de forskellige sportsdirektører, men kan konsultere 'Livre du route', den officielle løbsbog med oplysninger om alle etaper - og adresser på alle rytterhoteller.

Agenterne er også på plads i startbyerne, hvor de slentrer rundt og hilser på, mens de lige gør opmærksomme på, at de repræsenterer den og den rytter, hvis det er nødvendigt.

Hvem går til hvem?

Riis er begunstiget af, at han har et godt ry i feltet. Det er måske ikke, hvor det var, da Schleck-brødrene huserede, og der blev leveret resultater over en bred palet, men det er stadig i den bedre halvdel af feltet, hvor Team Sky har tiltusket sig en rolle som klassens pæne dreng, selv om der også er kritiske røster i feltet, der taler om lønspiraler og ufine kontrakttilføjelser. Nederst ligger de italienske og franske hold, mens det afgørende for ryttere også nogle gange kan være så simpelt som at vide, om lønnen kommer rettidigt, om holdets materiel og umiddelbare planer for den pågældende rytter.

Derfor er Bjarne Riis i en situation, hvor han bliver kontaktet af agenter, der har ryttere, som gerne vil køre for ham. Den kontakt foregår på daglig basis, og under Touren er der stort set ikke en aften, hvor Riis ikke har møder eller telefonsamtaler med agenter.

Hvem kan man stole på?

Der er en god håndfuld agenter, der er de store spillere på markedet. Alex Carrera, som bl.a. repræsenterer Vincenzo Nibali, Thor Hushovd og Chris Froome. Giovanni Lombardi, der har blandt andre Peter Sagan, Roman Kreutziger og Ivan Basso, og Paul de Geyter, der har navne som Tom Boonen, Tyler Farrar, Matt Goss og Levi Leipheimer.

Alle er de blandt de største og mest veletablerede. Men sporten er fuld af dem, og stort set alle ryttere er repræsenterede. Der er også en god bunke folk, der er mere pokerspillere end agenter, og som konstant forsøger at skumme fløden. De bedste agenter er karakteriseret ved, at de forsøger at lægge langsigtede planer med deres ryttere, tager unge folk ind uden at tage sig betalt de første år, og som kender det juridiske spil.

De største spillere, som eksempelvis brødrene Schleck eller Mark Cavendish, lader sig repræsentere af advokater eller agenter fra fodboldens verden, og angiveligt har Cavendish den mest udførlige kontrakt i hele feltet - men hans agent har også tidligere repræsenteret David Beckham.

Sådan er spillet

Agenterne forsøger, eftersom deres egen løn afhænger af det, at maksimere rytternes løn. Det bliver gjort ved at spille holdene ud mod hinanden - krydret med bluff. En agent kan påstå, at hans rytter har bud fra et konkret hold på 500.000 euro årligt, men sportsdirektørerne har også indbyrdes netværk, så man kan krydstjekke, om niveauet er det rette. Spillet er kontant og foregår over mobilen og især på hviledage. Visse forhandlinger trækker ud, og vedholdende rygter går på, at Riis i 2010 var i kontakt med Alberto Contador under stort set hele Touren, og først landede aftalen, da feltet nåede til Paris - hvor alle hold i øvrigt bor på samme hotel.

Her er det på plads

Tour de France er ikke kun presset for Bjarne Riis - det er den for alle i feltet. Og fordi alle er i gang, kan det også være farligt at have for mange ledige pladser tilbage, når Touren er forbi - med mindre det er luksuspladser på et tidspunkt, hvor World Tour-licensen er på plads. For ellers kan man komme i en voldsom overbudskrig med andre hold om ryttere, der har de livgivende point. Men selvfølgelig - lukker RadioShack i november, er det skidt at have fyldt sit hold helt op.

Denne artikel bygger på samtaler med rytteragenter, ryttere, sportsdirektører, holdmanagers og administrativt personale på cykelhold.