Prologen er skrottet, holdtidskørslen er tilbage og Tour de France 2011 bliver afgjort i Alperne.
Tour de France 2010 er slut, så det er tid til at se frem. Den store duel i klassementet bliver med al sandsynlighed mellem nok engang mellem Alberto Contador og Andy Schleck, og hvis det bliver lige så tæt som det var i dette års Tour de France, så kan det være de små ting der afgør, hvem der vinder. Såsom sammensætning af ruten.
Hele ruten er endnu ikke officielt offentliggjort for 2011, men enkelte detaljer ligger på plads, og andre ting er stadig på rygtebasis.
Helt fast ligger det, at Andy Schleck slipper for at komme et minut efter sin Alberto Contador allerede på første etape.
Prologen er nemlig blevet afskaffet til næste års tur rundt i Frankrig som i stedet for vil begynde med 180 km på flad vej med start i Passage du Gois, der ligger helt ude til vandet. Det har løbsdirektør, Christian Prudhomme offentliggjort på Tour de Frances hjemmeside.
- Vi har designet den første etape til at være en flad rute, som man kan sammenligne med den succesfulde oplevelse vi havde i Storbritanien I 2008. Det vil koble vandet med Mont des Alouettes i hjertet af Vendée, hvilket er en ideel afslutning, hvor sprintere kommer til at kæmpe om den første gule trøje i den 98. udgave af Tour de France, siger Christian Prudhomme.
Allerede dagen efter den formodede sprinteretape, er det klassementet, der er på spil. Her er der nemlig gensyn med en gammel kending i Tour de France, som ikke altid er med i løbet.
En holdtidskørsel på 23 km, som allerede fra dag to, skal være med til at ruske rundt i klassementet. Om det er godt eller skidt for Andy Schleck og Alberto Contador er ikke til at sige, før vi ved, hvor de to ryttere kom til at køre i næste sæson.
Men derimod må det være gode nyheder for Bjarne Riis, som plejer at være tilhænger af holdtidskørsler. Og når man har tidsmonsteret ,Fabian Cancellara, på sit hold, så har man allerede en fordel.
Men her stopper det så med officielle oplysninger om ruten i 2011. Den anerkendte cykelhjemmeside, cyclingnews.com, som tidligere har haft ret i forudsigelser om Tour-ruten, mener dog at vide, at de kan give flere oplysninger om løbet.
Hjemmesiden kan fortælle, at Tour de France vil besøge både pyrenæerne og alperne, som det er sædvane. Men hvor dette års Tour reelt blev afgjort i Pyrenæerne, bliver det omvendt næste år.
Først skal rytterne til pyrenæerne, men det bliver et kortvarigt visit, inden det går imod alperne, hvor klassementet skal sættes på plads i den tredje uge af løbet.
Her skal rytterne bestige det legendariske bjerg Col du Galibier og ikke mindst det måske mest populære bjerg i Tour de France-sammenhæng, L'Alpe d'Huez.
Vi kan endda se frem til at få en etapeafslutning på én af de to fantastiske bjerge ligesom vi i år havde afslutning på Tourmalet og sidste år havde afslutning på Mont Ventoux
Tour de France 2011 begynder d. 2 juli og slutter 24 juli i Paris.









At disse hel syge og klamme Schleck brødre forlader Riis næste år
Jeg går da ud fra at det bliver på Alpe d'Huez at der bliver aflsutning, da der ikke er nogen vej ned fra Alpe d'Huez end den man kommer op af. Så mon ikke det bliver der :-)
Det blev så annonceret i januar, men bedre sent end aldrig.