Cykelsporten har været under pres efter serielle dopingindrømmelser. Men DCU-talentchef Morten Bennekou er glad for at se de store træer i skoven falde.
Morten Bennekou kender sangen. Han hører den tit. Og den er ikke et hit. Forleden var den der igen.
- Nå, nu mangler vi kun Rolf Sørensen og Lasse Norman Hansen, lød det fra en af forældrene henne i børnehaven, da Morten Bennekou skulle aflevere.
Det var dagen efter Michael Rasmussens bekendelsesseance i Herning. Og Bennekou havde næsten set det komme.
- Det er meget symptomatisk for menigmand. Jeg kan godt forstå det, for hvis alle de store navne snyder, så det driver, hvordan kan en ung, 20-årig knægt som Lasse så vinde OL-guld? Hvorfor skulle han være ren? Men det skal ikke afholde mig fra at sige, at gu' fa’en er han det, understreger Morten Bennekou.
- Jeg har stadig et håb om og en tro på, at en ung dansk rytter i dag kan få en fin karriere uden doping. Ellers ville jeg trække stikket. Men jeg tror ikke på, at vi nogensinde får en hundrede procent ren cykelsport. Ligesom det er en illusion at tro på nul doping i moderne eliteidræt, lyder det fra manden, der igennem mere end ti år har været i nærkontakt med blomsten af de danske cykeltalenter.
- Snyderne presses hårdere end nogensinde alle steder fra. Det efterlader trods alt et håb om, at den »rene« procentdel bliver større og større. I 1998, da Festina-skandalen brød løs under Tour de France, var der så godt som ingen rene ryttere. I dag er mellem halvdelen og to tredjedele af prof-feltet måske rent, lyder estimatet.
Bennekou er klar over, at han kan lyde naiv. Og at historien igen og igen har løbet ham over ende, når den ene stjerne efter den anden er blevet afsløret som et rullende eksperimentarium af fy-fy stoffer.
- Jeg bebrejder sådan en som Michael Rasmussen, at Lasse Norman ikke kan gå i fred. Det er synd for ham, at de ikke kan levere en bemærkelsesværdig præstation uden at blive stemplet. Michael Rasmussen har ødelagt så meget for så mange. Han indrømmer kun for sin egen skyld, vurderer Bennekou.
- Selve processen med at påvirke de unge til at tage de rigtige beslutninger, stopper aldrig. Vi kan kun håbe, at de enten tager hjem eller står fast på, at de hellere vil køre rent, hvis det kommer til et punkt, hvor de skal træffe et svært valg.
