Men Team Saxo Bank-bossen har for vane at komme med en plan trods midt i alt det håbløse.
Forfatteren og journalisten Lars Steen Pedersen kom tæt på Bjarne Riis under arbejdet med det danske cykel-ikons murstensbiografi. Og han er overbevist om, at holdejeren trods karantænen til Alberto Contador vil finde nye veje til succes.
- Der er ingen tvivl om, at Bjarne er rystet og meget skuffet ovenpå det her, siger Lars Steen Pedersen, der så sent som i november måned turnerede med Riis rundt i landet på en succesrig foredrags-turné.
- Bjarne havde nok frygtet, at det her kunne se og alt er jo lagt an på, at det er Contador, man kører for på Team Saxo Bank, lyder det fra Pedersen, der dog også har lært Riis at kende som en sej og kampklar overlever i gamet.
- Det er kendetegnende for Bjarne, at han som meget få andre er i stand til at finde åbninger, muligheder og løsninger midt i de´n mest håbløse situation. Og på den baggrund er jeg overbevist om, at han nok skal komme med en plan for, hvordan holdet klarer sig igennem både denne sæson og Tour de France, hvor man jo må prøve at køre efter etapesejre nu, hvor man ikke har en rytter, som kan vinde løbet, lyder det fra Lars Steen Pedersen.








