KOMMENTAR
For Rolf Sørensen var valget til sidst ganske klart. Det måtte blive en doping-indrømmelse for åben skærm eller et farvel til det TV 2-job, han holder så meget af. Jeg er ikke i tvivl om, at et pres fra arbejdsgiveren på Kvægtorvet i Odense har været den udslagsgivende faktor. Rolf Sørensen kunne ikke undgå at opfatte det klare signal: Du kan ikke være hele Danmarks cykelkommentator på hele Danmarks sports-hjemmebane, hvis du er den sidste dinosaur, der nægter alt.
Vi ved, der har været møder. Vi kunne notere os, at TV 2' s sportschef Frederik Lauesen elegant signalerede i pressen, at Rolf Sørensen da med fordel kunne tale, hvis han ellers havde noget at tale om. Det ønske er blevet til et krav i takt med, at foråret nærmede sig. Af frygt for, at kanalens egne folk skulle blive en historie i sig selv. Og i erkendelse af, at ' Rolf er ren'-dyrkelsen nok ikke ville aftage. Så med de doping-afsløringer, der igen skyllede ned over cykelsporten primært fra USA og i skyggerne af den detroniserede Tour-konge Lance Armstrong, måtte Rolf Sørensen anerkende, at hans arbejdsgiver ikke kunne fortsætte med en ekspert, der stædigt ville fastholde, at man sandelig dengang i 90erne kunne vinde både sejre og førertrøjer på vilje, smerte og lidt mere træning end alle de dopede konkurrenter.
Benægtelsen blev mere og mere grinagtig og genstand for stor komik. TV 2 kunne ikke leve med det. Rolf Sørensen blev bare nødt til at opgive den løgn, han har beskyttet og forsvaret i flere årtier - fordi TV 2 havde noget voldsommere at forsvare: TV-stationens troværdighed. Der er ganske vist stor opstandelse i Holland, hvor undersøgelserne af cykelholdet Rabobank sparker spøgelser ud af skabene. Men Rolf Sørensen, der kørte for Rabobank i sin karrieres efterår, har ikke været presset af de spøgelser. Ikke et sekund. Og i hvert fald ikke mere end så meget andet, der er kommet frem gennem årene.
Det var altså ikke stemmerne fra fortiden, der pressede Rolf Sørensen. Det var stemmerne, der skulle bestemme, om han skal tjene penge på at kommentere cykelsport i fjernsynet.
Rolf Sørensen gør selvfølgelig det eneste rigtige. Det var en patetisk omgang at høre ham forsvare løgnen, når enhver kunne lægge to og to sammen, og når indicierne opbygget gennem næsten to årtier var så markante. Han kunne måske have levet sin løgn hele vejen gennem livet til lidt hovedrysten og lidt spredt latter, hvis ikke han havde været en vigtig figur i cykelsport. Men det er præcist, hvad han er - en vigtig figur. Som stemmen, der guider danskerne gennem en sportsgren, der stadig har misundelsesværdige seertal.
Han gør det rigtige. Men jeg savner at se ham gøre det færdigt. Jeg hylder ikke ham, der udleverer andre. Men jeg vil gerne hylde ham, der forsøger at gøre de rette mennesker klogere på, hvordan man snød, og hvem der hjalp. Det bidrager Rolf Sørensen ikke med, og det er beklageligt. Vi har fået, hvad Rolf Sørensen skulle af med for at beholde det arbejde, han gør godt, når han er bedst. Ikke mere. Ikke mindre.
Jacob Staehelin er sportschef på BT









Jeg syntes at man skal fyre sportschefen han kan da ikke forsvare Rolf Sørensen de skal begge fjernes fra TV 2
Vi havde da heller ikke regnet med du var dopet i de store sejre? vi er nemlig meget naive...ha ha
B.T har nok den største løgner i Lars Fogt......
Lars Fogt er REN.......
Sikke en flok platugler! Disse svindlere - både ryttere, kommentatorer m.fl. i den dopingbefængte cykelsport - som har svindlet tv-seere, sponsorer m.fl. gennem mange år "tilgiver" nu hinanden!!
Og inden længe vil platuglerne fra den offentlige, statsejede TV-kanal TV2 igen bruge mio. af kr. på at transmittere disse dopingbefængte cykelløb som om intet var hændt! Etik og moral findes åbenbart ikke på TV2 - bare de ansatte kan få nogle gode ture på skatteydernes regning! Nu må bestyrelsen/politikerne tage sig sammen og fyre TV2's sportschef og direktør da de åbenlyst har svært ved at skelne mellem ret og forkert! I går mente TV2's sportschef at det var en fordel at Rplf S. havde været dopet da han så var bedre til at kommentere!! Det svarer til at en dømt pædofil er dygtig til at kommentere kriminalstof! I forvejen har man jo Leth!
Det er squ ikke alle der vare vil have brød og skuespil for enhver pris!
Tid til en ny kampagne på P3:
Riis Ryttere er Rene
Tid til en ny kampagne på P3:
Riis Ryttere er Rene
Rolf, Riis og Kyllingen har svindlet og bedraget, men har stadigvæk vigtige jobs i cykelverden. Og de har kun tilstået af økonomiske interesser....
Forsvind fra cykelsporten så den kan blive rask igen....!!!!!!!!!!!!!!!!!!.
Vi kunne hvad hellere ikke drømme om ansætte Stein Bagger som chef i den Danske Bank,
hehe, du har forspildt din chance som seriøs sportskommentator jacob. sig op og brænd dit eksamensbevis fra journalisthøjskolen, så gør du os alle en tjeneste :) der er ingen med seriøs interesse for sporten der kan tage dig seriøst længere. du er åbenlyst mere interesseret i sladderagtige artikler og bombastiske overskrifter end en seriøs debat omkring doping og sport, hvilket ellers kunne have været interessant. synd og skam og temmelig pinligt at du som sportschef for en så stor avis om bt ikke er i stand til at løfte debatten højere end på ugebladsniveau.
Hvorfor spørger ingen Rolf om hans samarbejde med Conconi og hans assistener??? Langt det mest spændende ved denne her sag. At det ikke bliver nævnt i ovenstående blog,siger mest af alt noget om afsenderens indsigt i sagen, eller mangel på samme...
Det er simpelthen så patetisk og deprimerende at læse denne kommentar. Lad mig forsøge at se bort fra det faktum at det, som sædvanligt, er kommentarer som man ikke kan modbevise, helt som man ikke kan bevise det.
Alle ved der var doping, og at ingen der ønskede at være i top 10 i et cykelløb i 90'erne var tvunget til at dope sig, Ikke mindst journalisterne.
Når du sådan trækker "indsigts-kortet" må du også have vidst at han formodentlig har været dopet. Ellers har du ikke haft indsigt - og dermed baggrund for at dømme.
Hvordan har pressen generelt og BT kunnet køre alle hyldest artiklerne og engagere Rolf Sørensen som klummeskribent og ekspertkommentator.... med mindre man har den hold ning at alt er tilladt bare det giver læsere.
Har man den holdning - har jeg svært ved at se, at pressen og BT er et hak bedre end de dopede cykelryttere som man jagter og fordømmer.
Om man snyder sig til ussel mammon med doping eller med underlødig journalestik kan jeg ikke se nogen som helst forskel på. Hverken faktuelt eller principielt.