Våd bytur fik chefen op i det røde felt. De top ryttere blev revet ud af Vueltaen med hård hånd.
Normalt er cykelryttere blandt de mest seriøse og dedikerede sportsfolk i verden. Men det gælder tilsyneladende ikke, når man først har besluttet sig for at forlade et hold til fordel for et andet.
Midt under sæsonens sidste store etapeløb, Vuelta a España, valgte Andy Schleck og Stuart O'Grady ifølge sporten.dks kilder at gå på en våd bytur.
Og det fik konsekvenser, da Bjarne Riis kom til Spanien og blev underrettet om sagen. Den danske cykelholdsejer besluttede, at de to ryttere ikke længere skulle have lov til at repræsentere hans hold under Vueltaen.
Det er formentlig også tvivlsomt om de to kommende Team Luxembourg-ryttere får lov til at køre flere cykelløb for holdet med den indstilling.
Ifølge sporten.dks kilder var det ikke tale om, at de to ryttere havde delt en flaske eller lignende - det var snarere en regulær druktur.








